⭐⭐⭐⭐
Koreografi er så meget mere end Svanesøens synkrone svaner, for når Pernille Garde koreograferer zoologen Marie Hammers banebrydende forskning i noget så usexet som mosmider, så er det, man først for alvor føler sig meget lille i universet.
Flade, kølleformede, brede lameller. Kom med mig!
Jeg synes ellers mine fødder ser ret normale ud, men når Lisbeth Sonne Andersen kigger mig dybt i øjnene gennem sit spejl, og sammen med Helene Kvint og Tomomi Yamauchi studerer de tilrejsende gæster grundigt før de inviterer indenfor, så makker man jo ret. Og da de tre performende dansere tilsammen gestalter forskeren Marie Hammer (1907-2002), så er der absolut intet letkøbt i deres ord og gerninger, der udenfor i græsset både byder på filtreringsprocesser, historiefortælling og kædedans.
Vi starter som sagt vores rejse udenfor, på den lille del af Refshaleøen der hedder Teaterøen, lidt syd for Trekroner Fort, øst for Den Lille Havfrue, vest for vores svenske naboer, og lidt nord for civilisationen som vi kender den. For området er helt sit eget, og perfekt til at udklække nye ideer og værker for laboratoriet METROPOLIS, der hver sommer fylder det offentlige rum i København med scenekunst og kunstneriske aktiviteter.
Og efter den korte vandretur i det høje græs går vi så – hånd i hånd som en lang række mosmider i bevægelse – ind i Teaterøens teatersal, hvor vi misser med øjnene i mørket mens vi indtager vores pladser.
Et venligt mikrokosmos.
Indenfor fortæller Pernille Gardes tre dansende performere Marie Hammers historie – en kvinde, der på trods af sin samtids uvilje mod kvinder på universitetet, greb enhver chance der opstod for at blive klogere på de mikroskopiske dyr, hvis udbredelse og liv kunne give uvurderlige informationer der kunne bruges til enten af- eller bekræftelse af kontinentaldrift teorien. Altså teorien om, hvorvidt alle kontinenter fra start af hang sammen (Pangæa), og først siden hen er blevet til den verden vi kender i dag, med forskellige kontinenter fordelt på jordkloden.
Med lige dele ord og bevægelser fortæller Pernille Garde en både personlig og vigtig fortælling om en kvinde, der har sat store spor indenfor forskning og viden om verdens sammenhæng. Men med Gardes fænomenale fornemmelse for intuitiv opfattelse af billeder og bevægelser, skaber koreografen med VERDEN I MINE ØJNE en sart, men betydende hybridforestilling, der hverken kan bokses ind som undervisning eller dans.
Vi bevæger os ad et middelstort pattedyrs sti.
VERDEN I MINE ØJNE er ikke nogen stor og voldsomt påtrængende forestilling, men med naturens hjælp og enkle greb, samt de tre forrygende dansere i Pernille Gardes koreografiske hænder, er VERDEN I MINE ØJNE blevet til et smukt og informativt værk. Et sart, men betydende værk.
METROPOLIS har meget at byde på, men i dag er det så Pernille Garde Stage Art der står på programmet, med sit performative portræt af Marie Hammer, en af Danmarkshistoriens helt store forskere – og endnu en kvinde der kunne føjes til kulturministerens skulptur-liste over glemte kvinder.
Så Jakob Engel-Schmidt – jeg ved du læser med – tag et smut ud på Teaterøen hvis din datter Olivia tager sig en middagslur – eller hold øje med hvor VERDEN I MINE ØJNE ellers spiller, for den er på vej på turné i Danmark, og fortjener at blive set. Lige som Marie Hammer fortjener et mindesmærke – en plads i solen.
VERDEN I MINE ØJNE af Pernille Garde Stage Art spiller d. 21-25. august 2024 på Teaterøen under METROPOLIS, og tager på danmarksturné lige efter. Se linket nedenfor.
Foto: Jacob Stage