⭐⭐⭐⭐
Ender Giacomo Puccinis smukke Floria Tosca sine dage ved at kaste sig ud over muren? Eller vælger den græske stjerneinstruktør Rodula Gaitanou at gå sine egne veje, som hun har gjort så mange gange før?
I det smukke landskab der omringer Opera Hedelands udendørsforestillinger kan alt ske. F.eks. fløj et træk gæs skræppende forbi publikum, midt under et lidenskabeligt kys på scenen mellem Peter Lodahls meget klassiske Caravadossi og Yana Kleins lidenskabelige Tosca. Så ved hvor man er.
Men hvad man til gengæld ikke ved, det er hvad årets forestilling byder på, når det er Rodula Gaitanou der har instrueret, for Gaitanou er en af de mest spændende instruktører på operascenen lige nu. Undertegnede er lige kommet hjem fra Savonlinna Operafestival hvor jeg bl.a. genså hendes fantastiske NABUCCO, og når Gaitanou får frie hænder, så er der intet der stopper hendes storslåede kvindeportrætter, der efterhånden er legendariske. Så da jeg hørte at Opera Hedeland endnu en gang havde fået besøg af den græske instruktør, så røg forventningerne i vejret med det samme. For selvfølgelig skulle Gaitanou sætte sit mærke på TOSCA, og gøre Puccinis jaloux, religiøse og lidenskabelige heltinde til sin helt egen stærke kvinde.
Opera Hedelands TOSCA er nemlig ikke noget udstyrsstykke – snarere tværtimod med scenograf Simon Corders meget simple sceneudformning – og Gaitanou kan derfor lade det være helt op til sine sangeres ageren, hvilken vej Puccinis opera skal tage.
Og med den aldeles pragtfulde sopran Yana Kleyn som en stærk Tosca, den velsyngende heltetenor Peter Lodahl som den retfærdighedssøgende kunstner Caravadossi, og den uhyre skarpt syngende baryton Daniel Miroslaw som den på alle måder nederdrægtige politichef Scarpia, så formår Gaitanou faktisk at tegne billedet af fortællingens smukke operasangerinde Floria Tosca som en stærk kvinde. Og dermed ikke som det offer, som karakteren oftest bliver fremstillet som. Og lige præcis den vægtning af styrke i Puccinis trekantsdrama bærer Opera Hedelands forestilling hele vejen hjem, sammen med det flotte amfiteaters helt egen overvældende udendørsoplevelse.
En vigtig tilføjelse, før jeg smider Simon Corders scenografi helt under bussen, så må jeg jo indrømme at når mørket falder på, så virker den simple, sorte krydsopbygning på det runde sceneområde faktisk rigtig fint. For Corder er også lysdesigner, og med elegant projektørstyring og strategisk placerede kandelabre kom scenen for alvor til live efter pausen, hvor mørket faldt på, og dramaet tilspidses.
Og hvorvidt vores heltinde som afslutning kaster sig ud over en mur, eller slipper fra Scarpias håndlangere ved at drøne ud i landskabet i en mørk bil hun havde holdende med motoren kørende – det må du selv gætte dig til.
Men hvis du er til drama og en flot amfiteateroplevelse med en stærk kvinde kvindelig hovedrolle, så er det Gaitanous TOSCA på Opera Hedeland du skal gå efter. Men tænk hurtigt – TOSCA spiller kun tre gange.
TOSCA opføres på Opera Hedeland d. 8., 14. og 15. august, 2026.
Foto Mikal Schlosser, Opera Hedeland