⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Recognize her.
Ensemblet Lydenskabs cli-fi opera om klimaangst er blændende i enhver henseende. THE GIRL WITH THE HURRICANE BRAIN er skarp, følsom, vidunderlig, og grufuldt tæt på enden for verden som vi kender den.
Når de fire solister slutter sig til Lydenskabs musikere på scenen, er det i deres futuristiske ørkenklæder skabt af kompostérbart Kombucha læder, som Laura Rathschau og Sofie Piil Grau har brugt til kostumerne. For når Lydenskab arbejder med klimaangst på scenen, er det ikke nok at sige hvad man mener, de udøver også hvad de taler om – they walk the talk. Jeg har oplevet ensemblet Lydenskab flere gange, og de er i det hele taget et kompromisløst hårdtarbejdende kollektiv, der ikke alene er eminente musikere, de er intelligente mennesker med en mission om at efterlade verden som et bedre sted at leve.
Det er sopranen Peyee Chen der spiller teenagedatteren med klimaangst, mezzosopranen Jessica Aszodi og tenoren Ted Schmitz der spiller de ulykkelige forældre der til sidst må give op, samt kontratenoren Joseph Bolger, der er inkarnationen af den stiltiende accept af katastrofen, en storsmilende vejr-vært på TV, der repetitivt messer Normalt for årstiden når han kækt læser op af de stigende temperaturer i verden.
For det meste veganer. Skide guldstandard grøn energitakst. Selv min telefon planter træer nu. Vi gør rigeligt.
På trods af deres gode intentioner, kværner forældrene stadig rundt i hamsterhjulet, og datteren kan hverken sove eller tænke mere, uden at angsten melder sig. Angsten for verdens sammenbrud, angsten for at brænde op, angsten for at have gjort for lidt – for sent. Det er Sam Redway der har skrevet den alvorstunge libretto, og Laura Bowler der har komponeret musikken der kryber under huden på dig, og tilsammen skaber makkerparret en nyslebet knivsæg hvor et enkelt fejltrin kan være fatalt. I UK, hvor Laura Bowler stammer fra, kaldes hun i øvrigt ofte “a triple threat composer-performer-provocatrice”, og i nærværende opera man kan i den grad se hvorfor.
Men der er ingen der træder forkert, der er ingen mislyde i den moderne cli-fi opera, hvor fantastiske musikere som Karolina Leedo på fløjte og Ying-Hsueh Chen på slagtøj holder publikum i et fast tag, yderst på stolen, lige mellem himmel og helvede. For det er lige der vi er, når THE GIRL WITH THE HURRICANE BRAIN ruller over scenen – alt for tæt på solen, på nippet til klarsyn, men længere og længere væk fra redningen.
Røg strømmer ud af mine øjne, og mine ører brænder og brænder. Jeg kan stadig ikke sove. Hvordan kan du sove?
Mens Peyee Chens angstramte teenager anklagende råber af sine opgivende forældre, der efterhånden bare håber på en blød landing, styrer den taiwanesiske dirigent Lin Liao hele forestillingen med hård hånd. Med små, faste og bestemte bevægelser indtager Liao førersædet i THE GIRL WITH THE HURRICANE BRAIN, hvor hun som lyn og torden både overrasker publikum, og tvinger Lydenskabs musikere til en stringens der er en Michael Schönwandt værdig. Det var fantastisk at følge Liaos arbejde på få meters afstand, og at være så tæt på kunsten, som man er på sæderne i Sort/Hvid, er fabelagtigt.
Og det er endnu en detalje ved operaen, som Lydenskab – sammen med co-producenterne Sort/Hvid & Copenhagen Opera Festival – skal have stor kredit for. De lader deres publikum komme tæt på kunsten i den mesterligt udførte opera.
Lydenskabs cli-fi opera THE GIRL WITH THE HURRICANE BRAIN opføres på Sort/Hvid d. 20-21-22. august under Copenhagen Opera Festival 2024.
Foto: Kim Glud