Anmeldelse: THE DAYS OUT THERE // Lola Arias Company, Nationaltheatret i Oslo, Norge

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Fortiden slipper dig ikke, og fremtiden kommer aldrig. I Lola Arias’ THE DAYS OUT THERE kigger virkeligheden dig i øjnene.

Den argentinske kunstner Lola Arias kæmper de marginaliseredes kamp, hun kæmper for de udstødte, de stigmatiserede, de forladte. Og så er hun en kunstner af guds nåde, der ikke helmer før hun får sagt hvad hun vil – en evne der i øvrigt har indbragt hende The International Ibsen Award 2024 her i weekenden, hvilket man kan læse meget mere om andetsteds her på Sceneblog.dk.

Og lige nu er Lola Arias så på turné her i Europa med hendes nyeste forestilling THE DAYS OUT THERE – samt filmen REAS, som faktisk fungerer som første del af fortællingen, om en gruppe cis-kvinder og transpersoner der har siddet i kvindefængsel sammen i Argentina.

Forestillingen THE DAYS OUT THERE er proppet med musik på scenen, for Arias bruger både musik, sang og dans til at kanalisere sine protagonisters følelser, tanker og traumer ud på scenen, så vi som publikum kan forstå hvad vi er vidner til. Og i Lola Arias’ værker er der ingen professionelle skuespillere, der med deres talent og skolede greb kan understrege, formidle eller fortolke historierne i Arias’ forestillinger.  Det er altid ikke-professionelle der står foran dig, og således også i forestillingen THE DAYS OUT THERE (og filmen REAS), hvor de seks hovedpersoner både hver for sig og sammen fortæller deres historier fra tiden i fængslet, samt deres egne fortællinger om tiden bagefter, hvor fortiden ikke lader dem glemme, og står i vejen for et normalt liv – ligesom drømmene om fremtiden har svære vilkår.

Oplevelsen at blive afvist af livet, selv om man har udstået sin straf, er slående ens for eksfangerne.

Den hudløse fortællings seks hovedpersoner har i både deres opvækst, i fængslet, og i tiden bagefter, oplevet mere vold, misbrug og nedværdigende behandling end de fleste, og det har de så viderefortalt til Lola Arias, der har skrevet manuskriptet. Og selv om det virker som en dokumentar, hvor man adskillige gange får fornemmelsen af improvisation eller tilfældige bevægelser og sætninger, så er alle ord og handlinger i både forestilling og film skrevet af Lola Arias. Skrevet på grundlag af hovedpersonernes egne fortællinger og vidnesbyrd, men nedskrevet i et manuskript, der så følges som på enhver teater- eller filmproduktion.

Grebet giver publikum en helt ekstraordinær oplevelse af en virkelighed der næsten kommer alt for tæt på, da man jo ikke bare kan afvise hvad man ser, når vi ved, at den person der kigger på dig fra scenen, er personen bag oplevelsen. Ægtheden slår hårdt, og du kan godt glemme alt om den fjerde væg og kontrakten mellem skuespilleren og publikum – for der er ingen professionelle skuespillere i Lola Arias’ værker.

GoPro kameraer og greenscreen teknologi bringer virkeligheden tættere på.

Herhjemme kender vi det f.eks. fra instruktøren Tue Biering og Fix & Foxy produktionerne, og Lola Arias har gennem mange år perfektioneret formen, der hverken kan kaldes doku eller fiktion, men fortjener en ny og bedre betegnelse, som tiden vil vise hvad bliver, og historiebøgerne vil sørge for vi ikke glemmer.

Jeg vil straks sige, at man sagtens kan opleve forestillingen THE DAYS OUT THERE uden at have set filmen REAS først – man føler ikke man mangler noget, og det er stadig en stor oplevelse. Men det er selvfølgelig fordi man ikke ved bedre, for det kan naturligvis anbefales at man først ser filmen. REAS er ikke blot et fremragende værk i sig selv – filmens fortælling, der er optaget i et nedlagt fængsel, er både barsk og humoristisk som kun en film kan være det, og tilføjer et ekstra lag til oplevelsen af forestillingen på scenen, hvor du møder protagonisterne i levende live.

Bilen som det ultimative symbol på friheden spiller en stor rolle.

Jeg så forestillingen THE DAYS OUT THERE på Nationaltheatret i Oslo, og den er som sagt på Europaturné i 2024-25, og rammer bla. både Tyskland, Frankrig, Østrig og Schweiz.  F.eks. spilles den i Berlin på Maxim Gorky Theater d. 23. november  – og filmen REAS er allerede blevet vist mange steder, og vises også igen. Herhjemme blev filmen vist på CphDOX i en kort periode, men det er det nærmeste Danmark er kommet Lola Arias samlede værk, og det er en skam. Der burde være et dansk teater der har mod og ressourcer til at invitere Lola Arias til Danmark, det er kunst der taler lige ind i vores samtid, og det er kunst der skriver sig ind i historiebøgerne mens det opføres.

Men indtil enten Det Kongelige Skuespil, Betty Nansen Teatret, Teater Republique eller et helt fjerde stort teater tør løfte opgaven, og sender Arias en invitation, så kan jeg kun anbefale en lille tur til en europæisk nabo for at opleve Lola Arias værk. Det er kunst der kravler under huden på dig, kunst du ikke glemmer.

THE DAYS OUT THERE er foreløbig på turné i Europa fra d. 4. juli 2024 til d. 4. april 2025.

Foto: Eugenia Kais

SE MERE HER OM LOLA ARIAS & THE DAYS OUT THERE HER

SE MERE HER FRA THE INTERNATIONAL IBSEN AWARD 2024