Anmeldelse: SOM I HIMLEN // Musical i Operaen, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐

Daniel, hvor er du?

SOM I HIMLEN – historien om den lille Daniel Olsen, der som barn bliver mobbet fordi han spiller violin, men efter begge sine forældres død bliver en stor stjernedirigent med navnet Daniel Dareus, er mere end en simpel fortælling om den grimme ælling der bliver til en smuk svane. Den er også fortællingen om at lytte, fortællingen om medmenneskelighed, fortællingen om at kærlighed og troen på hinanden skal opbygges og støttes, ikke nedgøres og ødelægges.

Det er Carsten Svendsen der er Daniel, og uden at spoile noget kan man roligt fortælle at den berømte og fortravlede Daniel Dareus bliver ramt af et hjertetilfælde, for derefter at vende tilbage til den landsby han kommer fra, hvor han håber han kan finde roen den sidste korte tid han har at leve. Her bliver han leder af kirkekoret, en samling gode folk fra landsbyen, der er ligeså forskellige som de er fulde af livsglæde. De er ikke særligt gode til at synge – de kan faktisk bedst lide kaffepauserne – men de har koret som samlingspunkt, og med Dareus som ny inspiration udvikler de sig kolossalt. En udvikling der kører parallelt med Daniels egen udvikling, fra verdensfjern kunstner med en stresset hverdag, til en mand der begynder at forstå hvordan ægte glæde opstår når den plejes – sammen med andre. Og så hjælper det jo også at han møder Sicilia Gadborg Høegh som den glade og tillidsfulde Lena, der fra disken i købmandsbutikken stadig drømmer om den store kærlighed.

Og lad det være sagt med det samme, Carsten Svendsen har endelig fået den hovedrolle han har fortjent. For efter i mange år at have været morsom, overraskende, og flot syngende i revyer og forestillinger hvor han spillede mindre roller, så har han med rollen som Daniel Dareus endelig fået sit ultimative gennembrud. Carsten Svendsen går i dybden med sin karakter til en grad så man bliver helt bange når han tager sig til hjertet. I både romantisk og bogstavelig forstand.

Som skrevet er det Sicilia Gadborg Høegh der som den kærlighedssøgende kassedame Lena spiller overfor Carsten Svendsen, og det gør hun absolut fremragende, både i stemme og troværdigt skuespil. Men der er mange flere rigtig fine præstationer i SOM I HIMLEN.

Der er Maria Lucia Heiberg Rosenberg som den voldsramte Gabriella, der bider smerten i sig for børnenes skyld, men til sidst stikker af sammen med koret. Hun er smerteligt vidunderlig i den berømte Gabriellas Sang, hvor hun tager sit liv tilbage.

Og der er Troels Malling som den joviale Arne, der ud over at være købmand i byens eneste butik, og dermed en ledende skikkelse i det lille samfund, også viser sig at være lidt af en skiderik overfor dem der stikker lidt ud – bare fordi han kan. Og Mathias Hartmann Niclasen som Thor, der som spastiker har svært ved at styre sine bevægelser, men til gengæld kan ramme den smukkeste tone i koret. Og Lars Arvad som Holger, eller Tykke Holger som Arne har kaldt ham siden de var børn. Alle virkeligt fine biroller, og alle medskabende i billedet af landsbykoret, der har så meget, men bare skal hjælpes frem.

Andre eksempler på pragtfulde biroller er præsten Stig, fortræffeligt sunget af Jesper Lundgaard, og hans hustru Inger, sunget af en Cecilie Stenspil på toppen. For begge karakterer har indflydelse på begivenhederne i koret og dermed Daniels historie, men deres indbyrdes kamp om kærligheden, krydret med kirkens konservative holdninger sat op imod Ingers lyst til livet, er en dårende dejlig sidehistorie der er med til at gøre SOM I HIMLEN til mere end en banal kærlighedsfortælling.

I korte sekvenser dukker Det Kongelige Kapel i bogstaveligste forstand op til overfladen, når de – under musikalsk ledelse af Lars Kvensler – køres op med sceneelevatoren, og fylder hele bagscenen. Min personlige præference er altid at have et orkester som kapellet mest muligt på scenen, men jeg må jo også indrømme, at de korte seancer med syn for sagen, er et rimeligt blæret move fra Det Kongelige Teaters side, der sender et klart signal: Lyt! – vi har verdens bedste kapel, og vi behøver ikke engang at have dem på scenen.

Musicalen er skrevet af Kay & Carin Pollack, med musik af Fredrik Kempe, og den originale iscenesættelse af Edward af Sillén er i København blevet bearbejdet og instrueret af Johanna Hybinette.

Musicalen SOM I HIMLEN spiller i Operaen, Det Kongelige Teater, d. 18/11 – 28/12 2023.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER FRA FORESTILLINGEN

SE MERE HER HVIS DU VIL SPISE PÅ ALMANAK I OPERAEN FØR FORESTILLINGEN