Den RIPE BODY Installation der vises om dagen, og i RF24 programmet fremstår som en del af hovedværket som afvikles efter mørkets frembrud, er bestemt et fint lille værk i sig selv – og en mere menneskelig og sårbar version af Ruth Rebekka Hansens RIPE BODY, som er anmeldt andetsteds her på siden.

Det er stadig danser og koreograf Ruth Rebekka Hansen der har stået for iscenesættelsen, af hvad jeg vil kalde en mere nøgen begyndelse på RIPE BODY projektet, og jeg synes bestemt det er værd at opleve hvis man får muligheden.

På Roskilde Festival 2024 blev det til en enkelt visning kl 12.00, dagen efter vi havde overværet den vilde soloperformance RIPE BODY, der havde fejet benene væk under os, og installationen siges at skulle opfattes som en slags prequel til hovedværket. Og jeg kunne da også fint se spæde tiltag, der bar henimod de vilde moves og takter vi havde overværet natten før.

Så jeg køber præmissen om installationen som et skridt på vejen mod det endelige resultat, men jeg følte ikke at Ruth Rebekka Hansens installationsperformance kunne have løftet min oplevelse om natten – dertil er installationen for medgørlig og åben i sin form. For selv om danseren er i den samme kube, har installationen intet af den mystik eller dominerende adfærd, som gjorde aftenforestillingen så speciel.

Men igen – Ruth Rebekka Hansens RIPE BODY Installation om dagen er en fin lille visning af indledende tanker og ideer – og med en kop mokka i hånden og et roligt sind var det en fin lille oplevelse at få med.

Husk også at læse anmeldelsen af hovedværket RIPE BODY.

Foto: Lau Koeller, Sceneblog.dk