Anmeldelse: OREST // Gamle Scene (Opera), Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐

Mutter! Mutter!

Manfred Trojahns opera OREST er et familiedrama og et kammerspil. Den er symbolladet musik og arier der emmer af desperation. Den er, med librettoens egne ord, blodige trevler og rester af en grå hjerne.

Det er teaterchef Kasper Holten der har instrueret Trojahns voldsomme fortælling, og i orkestergraven bliver taktstokken svunget af Det Kongelige Kapels nye chefdirigent Marie Jacquot. Og selv om – eller måske netop fordi – det er to så markante kunstnere, virker iscenesættelsen af operaen både sammenhængende og gennemtænkt i sit tematiske fokus.

For Manfred Trojahns fortælling om Orest tager sin begyndelse hvor Richard Strauss’ Elektra slutter – på tidspunktet hvor Orest har slået sin mor ihjel, og afventer dommen. Så når den tyske heltebaryton Christoph Pohl i åbningsscenen ligger skrigende på en rustrød lædersofa, indsmurt i blod, så er der morens blod vi ser, men Orests samvittighed der taler, eller rettere – skriger.

Elektra og Orest – Elisabeth Jansson og Christoph Pohl. foto Camilla Winther

Operaen synges på originalsproget tysk, og publikum får fra start af den isnende fornemmelse af ulykke helt ind i knoglerne, når en elegant udført surroundsound sørger for de uhyggelige ekkoer ude på balkonerne på Gamle Scene.

Endnu et udtryk for det samspil man fornemmer mellem Holten og Jacquot, der i Steffen Aarfings dunkeltsmukke scenografidesign med skæve vinkler, videoprojektioner og blod der løber ned ad væggene, viser hvorfor Den Kongelige Opera er blandt de fremmeste, når det gælder moderne tilgang til både mytologi og fordums dramaer. Manfred Trojahns OREST taler med sit kammerspil lige ind i vores tid, og spillet mellem Orest, hans søster Elektra – sunget af Elisabeth Jansson, og hans onkel Menelaos – sunget af Gert Henning-Jensen, lader hverken Strindberg eller Ibsen noget efter.

Helena og Hermione – Ida Falk Winland og Caroline Wettergren – foto Camilla Winther

Og det er præcis her hvor Holten og Jacquot viser deres værd, for de kender deres solister, lige som de kender Det Kongelige Kapel – og de bruger det aktivt. Jacquot lader kapellet bringe Trojahns storladne kompositioner forbi det forpustede, men ikke uden veneration for de præcise toner der ledsager solisterne – og at høre Elisabeth Jansson blive båret af kapellet i sin rolle som den skadede Elektra er intet mindre end kuldegysende smukt.

OREST spiller på udvalgte dage i perioden 19/9 – 5/10 på Gamle Scene, Det Kongelige Teater

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER OM OREST PÅ DET KONGELIGE TEATER