⭐⭐⭐⭐⭐
Kaspers kongelige klokker kimede, da nytåret blev ringet ind i Operaen.
Aftenstjerner, rosenkavalerer og mestersangere. Hyrdesang, kirkeklokker og forårsfornemmelser. Samt fortid, fremtid og kunstig intelligens. Det Kongelige Teaters nytårskoncert leverede – med teaterchef Kasper Holten og 575års jubilaren Det Kongelige Kapel i spidsen – et forrygende farvel til 2023.
Bare at kalde begivenheden for en koncert er i øvrigt en underdrivelse, for selv om publikum i Operaen selvfølgelig kunne opleve de smukkeste toner, spillet af Det Kongelige Kapel i storform, så er den årlige nytårskoncert så meget mere end bare en koncert. Begivenheden er også Det Kongelige Teaters farvel til året der gik, og velkommen til alt det nye der venter forude. Så mellem de både dramatiske og porøse toner af Wagner, Strauss, Puccini og Lumbye, trådte teaterchef Kasper Holten ind på scenen i kjole og hvidt. Og med lige dele Dannebrogsordener på brystet og frække blink i øjet, tog vores vært os igennem året der nu er gået – set fra chefens bord.
Og hvad kunne så være mere heldigt, end at julegaven fra finansministeriet viste sig at være en Harry Pottersk krystalkugle – mere præcist en kunstig intelligens ved navn Finn! Med Finns hjælp kunne Holten så komme både virkeligheden og sandheden nærmere.
Og selv om Finn – der elsker regneark, men hader kunst og utilpassede toner der danser som de vil – ikke kunne svare på hvorfor de forkætrede 2% besparelser stadigt huserer i dele af kunstens verden, så endte aftenen på Operaens store scene alligevel med at Finn lærte at forstå hvad kunst er. Og at de ukendte følelser, og den varme der opstod i krystalkuglen Finns indre når kapellet spillede, ikke var en sygdom, men var af ren glæde – skabt af kunsten.
Det var kapellets 1. gæstedirigent Paolo Carignani der dansede kapellet på rette vej, og forrygende Emma Steele der som koncertmester – med violinen ved hagen – styrede slagets gang til nytårskoncerten 2023. Og hvilken nydelse var det ikke at se både Carignani i sit es som følelsernes fortolker, og en smilende men håndfast Steele i front af kapellets overdådigt spillende strygergruppe. Det er stjerner på nytårshimlen – det fås ikke bedre.
Musikvalget på en sådan aften vil altid blive diskuteret heftigt – af og til helt indtil næste nytår – men jeg fandt både valget af Wagners toner fra Mestersangerne i Nürnberg, Lohengrin, og ikke mindst O, du mein holder Abendstern fra Tannhäuser både passende og flot eksekveret. Ligesom jeg nød tonerne fra Strauss’ udødelige Rosenkavaleren, samt Johan Strauss d.y.’s sindssygt smukke Frühlingsstimmen – sunget af den vidunderlige sopran Clara Cecilie Thomsen.
Også solisterne Elisabeth Jansson, Jens Søndergaard og Jacob Skov Andersens stemmer bidrog til at gøre aftenen endnu større, sammen med Ann Petersen – der var trådt til i stedet for en sygdomsramt Gisela Stille – samt en ung velsyngende hyrde fra Københavns Drengekor (Alfred Viggo Gundestrup Tönshoff sang da undertegnede var inde). Alle med et smil på læben – i håbet om et forrygende 2024.
Sceneblog ønsker hermed et forrygende godt nytår til alle sine læsere.
Vi ses i 2024.
FOTO: Frida Agnete Westi