⭐⭐⭐⭐
Rap, reggae og røg i rummet – NATASJA er tilbage.
Lion Musicals har allieret sig med Clemens Telling og Live Nation om at fortælle historien om en ikonisk kunstner – rapperen og reggaemusikeren Natasja Saad – der døde i en tragisk trafikulykke allerede som 32-årig. Natasjas banebrydende musik er indiskutabelt i en klasse for sig, og er for længst blevet en del af Danmarks musiske arvesølv. Så at pille ved arvesølvet er en farlig øvelse, for hvor tro mod originalen skal man være? – og hvor meget kan man tillade sig af kunstneriske friheder?
NATASJA forestillingen er forrygende i de momenter hvor Natasjas musik fylder scenerummet med uforfalsket energi og livslyst, men desværre også overraskende ringe i manuskript og omkringliggende tekster, som Clemens Telling har valgt at skrive på rim.
Lion Musicals har lejet sig ind i Operaen, og giver dermed NATASJA en bragende god ramme at udfolde sig i, med al den rap, reggae og røg i rummet som historien om den rebelske kunstner skaber. Faktisk var der til premieren reel duft af fniseurt blandt publikum – og om det var en veltilrettelagt gimmick fra producenten og bagscenen, eller en gæst der havde sneget lidt hygge med ind under læderjakken, vides ikke. Men det gav en god og velplaceret Natasja stemning i Operaen, som jeg ikke har oplevet før i de ellers så fornemme omgivelser.
I NATASJA forestillingen bliver Natasja – i Nikolaj Cederholms instruktion – spillet af ikke mindre end tre personer der viser Natasjas mange sider, og når hele hendes livshistorie skal fortælles, så er det et fint træk at lade både Feven Geles, Cisilia Ismailova og Roberta Hilarius Reichardt vise kunstnerens mangefacetterede liv. Den dansk-eritreanske rapper Feven Geles a.k.a. FVN, og sangeren Cisilia ramte Natasja nerven bedst i hendes sange, hvor Reichardt til gengæld løftede skuespillet i kunstnerportrættet betragteligt.
Skuespillet i forestillingen er derudover overladt til Trine Appel, der bl.a. spiller Natasjas mor – en karakter som Appel formår at gøre både rørende og vedkommende. Og på special guest star listen står også vidunderlige Caroline Henderson, som med sin trænede stemme sikrer forestillingen en hel del smoothness, samt musiker og DJ Pharfar, der både agerer kapelmester og sangskriver, samt giver den gas på scenen.
Og ikke mindst er der garanti for god energi når de fire dansere Luc Boris André Kouadio, Ibrahim Ukash Flensborg Madsen, Oliver G. Zohore Bergstedt og Suad Demirovic folder sig ud i koreograf Toniah Pedersens fede street koreografi, hvor de fire dansere får gjort NATASJA forestillingen til en fest.
Clemens Tellings tekst der skal binde numrene sammen kunne jeg godt have undværet, han har af uransagelige grunde sat både monologer og dialog på rim, og efter man et par gange i starten har trukket lidt på smilebåndet af de lettere infantile stavelsesrim, så bliver det derfra bare en belastning.
Men det er selvfølgelig Natasjas sange der er hovedelementet i musikforestillingen, og med dansernes energi og scenograf Benjamin la Cours stimuli-inspirerede videodesign, bliver forestillingen en ren fest når det hele spiller som det gør i de sidste to numre, med Natasjas hits Op med ho’det og Giv mig Danmark tilbage.
Så ta’ en tur i Operaen, læn dig tilbage og chill, og nyd musikken – det ville Natasja have gjort.
Foto: Morten Rygaard