⭐⭐⭐⭐
Glem os – glem vi er skuespillere. Nu er vi alle Glenn Bech.
Niels Erlings dramatisering og iscenesættelse af Glenn Bechs manifest JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er på ingen måde en omskrivning til et skuespil, en udvidelse, eller en fortolkning af Bechs værk – det er plain and simple Glenn Bechs ord udtalt på scenen af fire skuespillere. Så forvent ikke noget stort dramatisk nyt værk, men til gengæld en forestilling, hvor du får sat en fed streg under manifestets ord og Glenn Bechs budskaber.
I scenograf Lise Birchs hverdagsfremhævende hvide fællesrum, med sneakers på linje og godt brugte hvide tennissokker, samles de fire skuespillere Nicolai Duckert Perrild, Kathrine Høj Andersen, Karla Rosendahl & Thomas Kristian Bek om toasteren på efterskolen – stedet hvor man mødes og snakker om livet.
Og det er også på efterskolen det første store traume grundlægges, for det er her Glenn Bech finder sin største kærlighed – en fyr der først ser ud til at føle det samme som Glenn, men siden dropper Glenn til fordel for en pige, og dermed falder Glenn i ryggen.
Der hvor jeg kommer fra….
Glenn Bechs manifest går direkte i kødet på ulighed og diskrimination i Danmark. Og med udgangspunkt i sin egen opvækst i Horsens, retter Bech en sønderlemmende kritik af middelklassen og den stiltiende accept af status quo, af homofobien, og den generelle nedladenhed overfor folk der enten er fra provinsen, ikke er uddannede, eller fra socialgruppe 5 i det hele taget. Så Bechs manifest er altså i bund og grund et revolutionært skrift der kalder på handling, men omvendt er Glenn Bech selv blevet en del af eliten, med både universitetsuddannelse, prisbelønnet forfatterskab, og lejlighed i København. Så er han overhovedet den rette til at stille spørgsmålet – den rette til at skyde med skarpt efter elitens misdædere?
Svaret må være ja, for Glenn Bech har netop prøvet begge dele. Med hans egne ord først som prol i Horsens, og det han selv kalder provinsbøsse – og senere som en del af den kulturelle elite i København. Så hvis ikke en reflekterende forfatter som Glenn Bech skulle stå frem med et manifest i hånden – hvem skulle så skrive de ord som rammer lige i røven af vores selvforståelse.
Prol og elite…
De fire skuespillere er i Niels Erlings instruktion både direkte og troværdige, og som publikum kan man både fornemme de sure sokker og den brændte toast, samt de svidende homofobiske kommentarer i den provins som Glenn Bech har sagt farvel til.
Manifestet bliver skreget ud over publikum, og parolerne gentages til hudløshed. Det ender forhåbentligt med at vi lytter.
For de anerkender ikke længere vores autoritet.
Foto: Daniel Brandt Andersen