⭐⭐⭐⭐
Som en alt for stor bjørn i et alt for lille hus kommer Nicolas Bro ind på scenen, gennem det der virker som en alt for lille dør. Nu er han der, nu begynder han at tale, og bordet fanger – det er for sent at forlade rummet. Bjørnen smager på scenograf Marianne Nilssons blomstertapet i det alt for lille hus, som var det en forret til den lavine af nederdrægtigheder som forfatteren Anders Abildgaard har komponeret, og som Nicolas Bro – der nu har smidt sit bjørneskind fra sig – de næste 90 minutter af dit liv vil svine dig til med. IBIS, et moderne langdigt inspireret af den romerske digter Ovids 644 verslinjer lange forbandelsestekst fra år 11 efter Kristi fødsel, er en talestrøm, en udladning, en flod af gylle og en historieløs historie, som kræver en kolossal præstation af den skuespiller der har taget Maria Vinterbergs tunge bjørneskind på sig. Og det er præcis hvad Nicolas Bro præsenterer os for i det alt for lille hus i Teatret ved Sorte Hest – en kolossal præstation.
Led ikke efter meningen, led ikke efter sammenhængen, og led for guds skyld ikke efter en rød tråd i Abildgaards forbandelsestekst. Forbandelserne, der hagler ned over dig, skifter både tidsalder, samfundslag og geografiske whereabouts, for Nicolas Bro står ikke over for en bestemt person, og hvilken identitet bjørneskindet rummer, er heller ikke defineret. Ederne er ubestemmelige i deres mangfoldighed, politisk ukorrekte i deres nøgne habitus, og allestedsnærværende i deres globale nederdrægtighed. Og de bliver bare ved. Og ved.
Må din røv klø, og dine arme være for korte. Det var nogenlunde den værste besværgelse man kunne sende afsted, da jeg var ung, og jeg synes stadig det må være noget af det værste kan ønske for sin fjende. Og selv om denne vederstyggelighed ikke har kvalificeret sig til en plads i langdigtet på Hesten, føler jeg stadig det er essensen af Anders Abildgaards tekst. Men når man bare sender en enkelt besværgelse eller et enkelt bandeord i retning af sin fjende, så giver man plads til refleksion, til eftertænksomhed eller strategisk tænkning i form af et svar. Men i IBIS får man ikke tid til puste ud, til at synke, eller tænke en konstruktiv tanke – Nicolas Bros forbandelser rammer dig som en lavastrøm du kan se komme, men ikke kan nå at fjerne dig fra, før den tømmer dig for energi og du bare synker ned i sædet og lader mørket omslutte dig.
Teaterchef og iscenesætter Maria Vinterberg skriver i programmet, at IBIS måske ikke er for alle, og det har hun ret i. Omvendt, hvis man ikke kigger Nicolas Bro i øjnene og udsætter sig for bjørnens vrede, ved man ikke hvad man er gået glip af. Og det er næsten den værste besværgelse.
IBIS spiller på Teatret ved Sorte Hest fra d. 24/10 – 5/12, 2025.
Nu er du advaret.
Foto: Robin Skjoldborg