⭐⭐⭐
Try to feel me – try to be inside me.
Det babylonske epos om Gilgamesh – kongen af Uruk – er blandt de ældste og største fortællinger der findes, og det overnaturlige i kongens form af både gud og menneske, sammenholdt med de mange følelser som historierne om Gilgamesh fortæller om, gør at den sagnomspundne konge er en oplagt protagonist i enhver forestilling der kan rumme ham. Og denne gang er det så LOGEN – et efter min mening på mange måder vildt smukt performancekollektiv – der på Teater Sort/Hvid melder sig på banen, med en tre en halv times performance om bæstet Gilgamesh. Men ak, LOGEN kan desværre ikke rumme bæstet, og deres performance bliver snarere en legeplads end det episke drama vi havde forventet fra de dygtige kunstnere.
LOGEN, der består af scenograf og iscenesætter Nathalie Mellbye, skuespilleren Patrick Baurichter og instruktøren Anja Behrens, har inviteret danseren Bjørk-Mynte Paulse, lydkunstner og komponist Joëlle Marie McGovern, skuespiller Christine Sønderris, live-musiker Lorenzo Colombo og scenograf Simone Bartholin med på produktionen af GILGAMESH, der er Nathalie Mellbyes første helt egen-kuraterede forestilling på Sort/Hvid som direktør.
Så det er en omfattende performativ tolkning og udlægning af den urgamle fortælling, der hos LOGEN bliver pakket ind i performancekollektivets velkendte greb, hvor monstrøse skikkelser, upoleret nøgenhed, et overvældende lys- og lydunivers, samt en markant involvering af publikum er nøgleelementer. Alt sammen performancemæssige greb som LOGEN har brugt med stor succes i tidligere værker. Problemet er blot, at det kommer til at skygge for fortællingen, når det monstrøse, det eksplicitte nøgne, det bevidst grimme og de støvfyldte rum kommer til at spille hovedrollen, og GILGAMESH blot bliver en gimmick for at kunne gå amok i Sort/Hvids store scenerum.
Anja Behrens er normalt en fabelagtig instruktør og iscenesætter, men at opleve hende på scenen i GILGAMESH som en slags spejderleder der guider publikum i at bygge den tømmerflåde, hvorpå Patrick Baurichter som hovedløst lig skal sendes ned ad floden (læs: skal bæres rundt på af publikum), er bare ikke hvad vi forventer af en kapacitet som Behrens. Ej heller når hun som performer bliver ”stenet” med æg foran et forvirret publikum, der egentlig synes det er lidt synd for hende.
Danseren Bjørk-Mynte Paulse giver den også fuld skrue som det energibundt hun er, og det er så afgjort vildt at se hvad hun kan præstere rent kropsligt, når hun akrobatisk ruller rundt i støvet i den store sal, og publikum halvskræmt hopper til side for ikke at blive sølet til. Medgivet, det står i programmet før man overhovedet ankommer til Kødbyen – så lige præcis det element kommer ikke som en overraskelse, man skal bare være med på legen. Og så i øvrigt bare værdsætte danseren fra Holstebro Dansekompagni, mens hun er i København.
I 3 ½ time går vi fra rum til rum, og selvfølgelig er det fedt at se hvor stor en scenekapacitet Sort/Hvid kan byde på når de ruller sig helt ud, men LOGEN mangler en overordnet tanke i vandringen, der for publikum starter siddende foran en stor skærm, hvor myten om GILGAMESH bliver gennemspillet i en grusgrav, som var det i en sandkasse, og lydkunstner Joëlle Marie McGovern og musiker Lorenzo Colombo der trykker den af live på scenen foran skærmen.
Det er også her Christine Sønderris har sit bedste moment, da skuespilleren i en underspillet ironisk rolle hudfletter moderne meningsmageres ageren foran en mikrofon. At scenen hurtigt bliver overtaget af Patrick Baurichter der igen igen smider tøjet uden grund, og danseren Bjørk-Mynte Paulse der får stoppet røde pølser ned i trussen, skulle vise sig at være symptomatisk for LOGENs performance – hver gang der var ansatser til noget godt, så flipper de ud.
Lad det være sagt med det samme, jeg elsker når kunstnere flipper ud, bare der er en mening med det, og bare de ved hvornår de skal stoppe. LOGEN – der rummer nogle af de vildeste ideer og de bedste kunstnere – har muligvis en mening med deres bæst af en performance, men den er åbenbart gået op i teaterrøg, og denne gang ved de ikke hvornår de skal stoppe. Hvis den stort opsatte performance havde været lavet af et lille teater med nyuddannede kunstnere, havde den sikkert fået flere stjerner i min bog – men det får man ikke, når holdet er så proppet med scenekunstnerisk kapacitet som LOGEN og Sort/Hvid er. Så forventer vi mere.
LOGEN kalder deres GILGAMESH for musikalsk totalteater, men musikken og rytmerne forsvinder helt i baggrunden – ligesom historien – på den legeplads som GILGAMESH desværre fremstår som på Sort/Hvid.
GILGAMESH opføres på Teater Sort/Hvid i perioden d. 27/9 – 19/10 2024.
Foto: Rumle Skafte