Anmeldelse: ELEGIER OVER JORDEN // Kind Of Opera på Glyptoteket

⭐⭐⭐⭐⭐

Ud af det blå, stiger hun op.

Guddommeligt smukke elegier indtager Glyptoteket.

Sopran og komponist Katinka Fogh Vindelev gør Glyptotekets hårde hvide marmorstatuer bløde i knæene, når hun med performancekoncerten ELEGIER OVER JORDEN folder Sofie Isager Ahls digte ud på smukkeste vis.

Sammen med Sankt Annæ Pigekor og en strygertrio bestående af Louise Gorm på violin, Mika Persdotter på bratsch og Marie-Louise Lind på cello, begræder Katinka Fogh Vindelev jordens udvikling, og som gudinden Persefone nægter hun at føde sit barn i underverdenen, men bryder igennem det uvisse, for at føde sit barn på jorden. Men hvem vil dog føde et barn på en gold klode, en klode der nedbrydes dag for dag. Fortællingen tager os igennem kvindens/Persefones lange graviditet og fødsel, men det er jordens gradvise forfald der reelt er på spil.

Som doulaer danner Sankt Annæ Pigekor en beskyttende ring om Persefone. Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk  

Denne smerte er ikke kun din!

Operakompagniet Kind Of Opera er et kunstnerisk laboratorium hvor nye iscenesættelser af klassiske værker blandes med nye kompositioner, og med ELEGIER OVER JORDEN på Glyptoteket skaber Kind Of Opera sammen med Katinka Fogh Vindelev endnu et vidunderligt rum for refleksion.

Marie Topp er koreograf på værket, der lader Katinka Fogh Vindelevs Persefone bevæge sig i Topps klassiske festina lente koreografi, hvor tiden står stille, mens toner og arier får lov til at blomstre i eget tempo.

Og når det store Sankt Annæ Pigekor samtidig formes, flyttes og bevæges med store penselstrøg henover festsalens karakteristiske mosaikgulv, så udnytter Marie Topp Kampmann-bygningens centrale sal på smukkeste vis. I samarbejde med scenografen Karin Gille – og med respekt for den klassicistiske stil – skabes rørende tableauer med Persefone og et kor holdt i jordfarver, op imod de 24 blåhvide marmorsøjler, de kobberrøde vægge og det hvide tempel for enden af den store sal.

Louise Gorm på violin, Mika Persdotter på bratsch og Marie-Louise Lind på cello formidler Persefones smerter. Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk  

Alting lugter af støv! Jordstøvet blandede sig.

I ELEGIER OVER JORDEN  sidder strygertrioen under den kuwaitisk-puertoricanske kunstner Alia Farids plastikpalmer, der er en del af udstillingen A Sounding of the Earth på Gyptoteket. Og netop diskrepansen mellem det kunstige og det naturlige –  Alia Farids polyester resin palmer er et opråb i kampen mod udryddelsen af daddelpalmerne i Kuwait – er et perfekt castet scenarie til de elegier som vi så smukt får viderebragt af de tre strygeres dunkle toner.

Og mens strygernes toner i mol bærer Persefones smerter, samles koret som stævnen på et skib der pløjer sig vej gennem bølgerne – ud i rummet, hvor dirigent Anne-Terese Sales står klippefast og indgyder tryghed. En tryghed der dog virker fragil, da sangerne som et dommedagskor snart efter buldrer ud med profetier om verdens undergang.

Jordstøvet dækkede for solen.

Så faldt de kvalte til jorden.

Hun lå på jorden og hulkede.

Katinka Fogh Vindelevs Persefone i knæ. Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk  

Nu ved jeg hvad blod er.

Kind Of Operas ELEGIER OVER JORDEN på Glyptoteket er ikke bare et forbilledligt samarbejde mellem et lille, men aldrig stillestående operakompagni, og en af Danmarks mest ikoniske museer – det er også en vidunderlig iscenesættelse, hvor Sofie Isager Ahls digte får vinger at flyve med, billeder at læne sig op ad, og et mindeværdigt korpus af kød, blod og skræmmende smukke toner.

Kind Of Operas ELEGIER OVER JORDEN vises på Glyptoteket d. 5., 7. og 8. marts. 2026.

Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk

SE MERE HER OM ELEGIER OVER JORDEN PÅ GLYPTOTEKET