⭐⭐⭐⭐
Baseret på begivenheder der fandt sted i England og omegn ml. 1307-1327.
Forfatteren Christopher Marlowe – der ofte nævnes som Shakespeares ghostwriter – skrev EDWARD II kort før sin død, og kongedramaet blev første gang udgivet i 1594, kort efter Marlowes død – der angiveligt skyldtes et værtshusslagsmål. Angiveligt fordi, fortællingerne om Marlowes liv og død er et stort rod af myter, beskyldninger, beretninger og virkelighed.
På samme måde kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, om forestillingen på Betty Nansen – med undertitlen Et kongedrama om forbudt kærlighed – er fiktion eller fakta. Men når det er den kollektive samskabelse i udviklingsprogrammet BETTY UDVIKLER der har sat retningen, og valgt at sætte fokus på udskamningen af homoseksualitet, så er det deres gode ret at forfølge sporet i EDWARD II, hvor den unge kong Edwards kærlighed til adelsmanden Piers Gaveston overskygger alt andet, inklusive det at regere England.
Det er en forrygende Peter Plauborg der spiller Edward II, og en mindst lige så veloplagt Simon Bennebjerg som hans elsker Gaveston, og spillet mellem de to er præcis så lystigt, kærligt og inderligt at vi forstår den unge konges ønske om gengældt kærlighed.
Omvendt, er det ikke svært at forstå den tiltagende uro og bekymring der hviler over Englands adel og ikke mindst kongens hustru, dronning Isabella, der både ser sin husbonds kærlighed forsvinde og sit land gå i hundene. Det er Maria Rossing der er den forsmåede dronning, og med sine majestætiske håndbevægelser og skælmske dronningeattitude passer hun fint ind i den oprørske adel, når de slår sig sammen om at fjerne både Gaveston og kongen.
Adelen, et tilpas karikeret hold engelske lords & ladies, bliver fint spillet af Ena Spottag, Johanne Louise Schmidt, Mikkel Arndt og Thorbjørn Hedegaard – og den magtfulde biskop af Asbjørn Krogh Nissen. I første akt bliver de alle fremstillet som i et klassisk kongedrama – bange for at miste magt, guld, ejendomme og prestige, ligesom kongens bror Edmund – spillet af Xenia Noetzelmann – der først til allersidst vælger side mod sin bror. Men som forestillingen skrider frem, går deres i første omgang ret forståelige utryghed og frygt for Englands fremtid, mere og mere over i en homofobisk hetz mod kongen og Gaveston.
Og det er først på det tidspunkt forestillingen på Betty Nansen tager sin endelige form, og samler sig om et budskab – for indtil da, har EDWARD II været lidt af en rodet affære. Og det på trods af en ihærdig indsats af Line Felding, der som komponist og musiker står i baggrunden og spiller og synger omarrangerede hits af bl.a. Queen, Billie Eilish og Robyn – alle smukke og vedkommende sange hvor teksterne kompletterer handlingen i kongedramaet.
Alt i alt er EDWARD II ikke den bedste forestilling som BETTY UDVIKLER samarbejdet har præsteret, men omvendt ville man jo ikke tage teatrets eksperimenterende tiltag alvorligt, hvis der ikke blev satset og fejlet af og til. Så hatten af for eksperimentet, kollektivet og de gode intentioner.
EDWARD II spilles på Betty Nansen Teatret d. 18/1 – 10/2 2024.
Foto: Camilla Winther