⭐⭐⭐⭐
Truckernosser, Picassonosser, eller slet og ret plysterninger, kan være farlige i forruden på bil, og så sent som i 2021 blev en ung mand fra Vendsyssel tiltalt for at køre ind i en anden bil, med så store plysterninger hængende i forruden, at føreren ikke kunne se ordentligt ud af forruden.
Men når de hænger og svæver over Lara Vejrup Ostans koreografiske værk DRIVER – Before lunch på Dansehallernes nye store scene, giver de lige præcis den helt rigtige fornemmelse af at kigge ud af forruden på en stor truck, der bare kører ud ad den firesporede motorvej – helt i sin egen rytme.
Before lunch er anden akt af Ostans DRIVER forestilling, hvor White line fever var den første akt, og det er slående hvor stor forskel der er på de to akter, på trods af deres fælles fortælling om kørsel. White line fever var således en betydeligt anderledes og mere intim oplevelse, hvor der kun kunne være de fem tilskuere der kunne sidde i en gammel Volvo.
Bilen stod i en parkeringskælder et sted i Carlsberg Byen, og vi blev fulgt fra Dansehallerne og derover af en guide, der også sørgede for at vi kom sikkert hjem igen. Og det var sikkert meget godt, for da jeg overværede værket under Dansehallernes OPENINGS program i september, blev jeg ret overvældet af Ostans evne til at påvirke sit publikum. Siddende i bilen kunne vi følge livet, set gennem bilistens øjne, og mærkede i stor stil den både store afstand og tætte kontakt man føler med dyr, mennesker og biler der suser forbi når man kører derudad. Og Ostan opnåede dermed at give os den ønskede følelse af både at være stillesiddende og hurtigt kørende samtidigt.
Så selv om White line fever i mine øjne nok mere var en teaser end et selvstændigt værk i sin korte form, så var selve oplevelsen, hvor danserne – i bilens lygteskær – agerede dyr, natur og verden der suser forbi os mens vi kører, absolut fascinerende.
Before lunch, værkets anden akt, der – som det kan ses på coverbilledet – opføres i Dansehallernes store sal, er til forskel fra akt 1 en kæmpe oplevelse både rumligt og visuelt. Den tyske scenograf Max Schwidlinski formår med både en markering af instrumentbrættet forrest på scenen, klart optegnede hvide færdselsstriber på scenegulvet, samt de før omtalte plysterninger dinglende over vores hoveder, at skabe et afgrænset rum, hvor tilskueren føler sig tryg.
Men gennem forruden ser vi til gengæld den verden som passerer, en verden der af og til kolliderer med bilens fart og dominans, men også en verden der kan nydes, næsten uden man opfatter det.
Som rådyr, ræve eller hunde der løber over vejen, sniger de tre dansere Yeong-Ran Suh, Eva Johanna Forsehag og Ella Östlund sig ind på scenen, hvor hverken optegnede færdselsstriber, opstillede trafikværn eller hurtigt kørende biler ser ud til at genere dem.
Before lunch er opdelt i flere scener, der alle taler ind i en lastbilchaufførs liv på landevejen, de lange arbejdsdage, monotonien, ensomheden, og ikke mindst hvornår man skal få noget at spise. Alt sammen helt igennem normale situationer, men i Lara Vejrup Ostans værk træder vi ind under hjernebarken på lastbilchaufføren, der gennem sin forrude måske nok ser, og ofte reagerer, men ikke altid lader det fæstne sig, ikke altid husker hvad han lige har set.
Med dramatisk tonede bagvægsbilleder kører vi gennem landskaber og årstider, gennem nat og dag. Og hvor danserne i dagslyset agerede dyr når vi kan se dem, så agerede de tre agile dansere forankørende biler som skygger der kommer imod os, når de, og vi, fletter ind og ud af kørebanerne.
Solnedgangen og bilsilhuetterne er absolut en af de flotteste scener, og på det tidspunkt bliver man som publikum draget ind i en næsten meditativ tilstand.
Selv når chaufføren holder ind til siden for at spise sin frokost er vi under hjernebarken, og med trafikradioen kværnende som et auditivt holdepunkt, er Lara Vejrup Ostans koreografi blevet et med chaufførens trancelignende tilstand på de lange landevejsstræk.
Både i White line fever og Before lunch leger Lara Vejrup Ostan med følelser i sin koreografi, mens hun undersøger tid, orientering og behov hos bilister. Men det virker – og det er ikke svært at sætte sig i chaufførens sted i Ostans DRIVER.
DRIVER – White line fever og Before lunch blev vist i Dansehallerne i september og oktober 2024.
Coverfoto: Casper Koeller, Sceneblog.dk
Forestillingsfotos: Benedicte Ramfjord
SE MERE HER FRA DRIVER – WHITE LINE FEVER & DANSEHALLERNE