⭐⭐⭐
Den caribiske oprørsperformance DIMANCHE har både ideerne, farverne og løssluppenheden til at kunne sætte Roskilde festivalen et gear op på festskalaen, men duoen Anansi’s Web ser ikke ud til at være kommet i mål med produktionen, der desværre virker mærkværdigt ufærdig.
Når en anerkendt kunstduo som Anansi’s Web, i samarbejde med en lige så anerkendt kulturinstitution som Haus der Kunst (München), producerer et værk til en festival af Roskilde Festival 2024’s størrelse, så kan man alt andet lige godt forvente en gennemført produktion, og ikke en performance som i bedste fald er et work-in-progress. En præsentation af ideer og spæde skridt mod en performance der med deres egne ord fokuserer på ”Jab Jab, et caribisk symbol på politisk modstand, der både vil friste og forurolige publikum”, samt ”udforske folkloretraditionerne i caribisk karneval, lydsystemer og hvilken genklang, de har i nutidens hiphopkultur”.
Bevares – der er adskillige fine tiltag der hver for sig er fantasifulde, farverige, pirrende eller mystisk mørke, men det er ikke nok blot at tage en kæde med på scenen, hvis ikke værket bærer kædernes historie i Caribien, der jo har en traumatisk baggrund med slavegjorte afrikanere og deres efterkommere, de såkaldte afrocaribere, der i dag udgør flertallet af befolkningen på de engelsk- og fransktalende øer. Et traume, som Danmark jo desværre også har sin store andel i.
Det virker heller ikke gennemtænkt hvordan det storslåede og farverige bud på Jab Jab – eller Melasse Djævlen – skal indgå i en sammenhæng med de øvrige medvirkende performere, der alle virker som om de kun er i deres egen verden.
Men det er skønt at eksperimentere og afprøve nye samarbejder, og på trods af alt det nævnte, så må jeg understrege at jeg værdsætter at Roskilde Festivalen bevæger sig ud på nye områder, og det er aldeles vidunderligt at så mange forskellige værker af performativ karakter har været præsenteret på RF24. Og så er det jo kun naturligt at enkelte forsøg går galt i den proces, som jeg håber festivalen fastholder.
Så vi endte med at læne os lidt tilbage i sommernatten, og i stedet for at Sceneblogs fotograf skulle koncentrere sig om knivskarpe og genkendelige ansigtstræk o.lign., så fik han til DIMANCHE frie hænder, og blev i stedet bedt om at skabe udtryksfulde billeder af en energisk, mørk og fantasifuld midnatsperformance på Platform.
Hvem siger f.eks. at man absolut skal bruge de tolv mikrofoner på stativer, bare fordi man havde stillet dem op på scenen, når man nu hellere vil ryste mås og give den gas på gulvet.
Navnet Anansi’s Web stammer fra afro-caribisk mytologi om en lurendrejer gud der spænder sit edderkoppespind ud over alt for mange madskåle, hvilket både kan være givende og inddragende, men oftest bruges til at narre andre, så Anansi er sikker på eget bytte. Men hvorvidt de to grundlæggere – den multidisciplinære kunstner Curtly Thomas og kunstner og producer Nelta Kasparin – føler de har spundet deres spind tilstrækkeligt tætmasket denne gang, eller de også selv ser DIMANCHE som et work-in-progress der kan vokse sig stort og stærkt med tiden, er uvist. Men de skal altid være velkomne, for de er ikke kedelige.
DIMANCHE af Anansi’s web opførtes to gange efter mørkets frembrud på Platform under Art & Activism, Roskilde Festival 2024.
Foto: Lau Koeller, Sceneblog.dk