Anmeldelse: APOLLONIAN BLACKOUT // Hess Is More, Sort/Hvid

APOLLONIAN BLACKOUT er en tilstand.

En ven kom over til mig og spurgte hvad Sceneblog dog lavede på Sort/Hvid i aftes, for Hess Is More og APOLLONIAN BLACKOUT er da musik, og ikke scenekunst. Men selv om min ven har ret i at Mikkel Hess & hans transatlantiske ensemble er gudsbenådede musikere, så er projektet de præsenterer, så meget mere. APOLLONIAN BLACKOUT er en tilstand.

“Walk me home. To a place I’ve never been.”

Mikkel Hess og hans toneunivers breder sig som ringe af lys i natten, og hvad enten du er til jazz, afrocubanske toner eller bare en chill oplevelse hvor du ikke kan stå stille, så er APOLLONIAN BLACKOUT projektet et must. Den iscenesatte koncertoplevelse er under konstant udvikling, og siden Sceneblog i 2019 oplevede APOLLONIAN CIRCLES i Apollo Bar på Charlottenborg, har Mikkel Hess og hans transatlantiske ensemble suget til sig af verdens toner, og videreudviklet den inkluderende vibe som er Hess’ kendetegn.

Og så er der hele iscenesættelsen af koncertoplevelsen, hvor man tydeligt fornemmer tilstedeværelsen af den scenografiske mastermind Christian Friedländer, der med sin sædvanlige sans for affektive rum og skønheden i nu’et, har iscenesat rækken i den Apolloniske cirkel. I det performative rum hvor det transatlantiske ensemble udfolder sig, suppleres Friedländer af krøllede hjerner som Dicki Lakha og Henrik Vibskov, samt Tue Biering som konsulent. Sort/Hvids transformative kvadratmeter udnyttes step by step i fuldt flor denne gang..

Eller som Mikkel Hess formulerer det ud på aftenen ”You don’t dance when you are happy. You are happy when you dance.

APOLLONIAN BLACKOUT spiller på Sort/Hvid fra d. 9. til d. 25. februar 2023.

Foto: Christian Friedländer

SE MERE HER