Pity parties, våde drømme, fighting lions og creepy gestalter.
På 15. år bliver der afholdt festival for uafhængig scenekunst, og festivalen er i den anledning rykket ud af deres comfortzone, og kan i år også vise forestillinger og performances forskellige steder i indre by, udover i deres hjemstavn, TeaterHUSET i Rådhusstræde.
Sceneblog har i år foreløbig set fire forestillinger, og der er igen i år meget godt på scenerne.
Første forestilling var EMPTY SPACES, et ”montage-eksperiment” af gruppen Lost Daughters, hvor der bliver forsket i ensomhedens mange ansigter. Luna Stage havde iscenesat forestillingen, og med kyndig hånd sammensat musik og tekst så de mange forskellige former for ensomhed blev belyst på en både humoristisk og respektfuld måde. Tre kvinder på scenen ”holding a pity party”; Lisbeth Strandgaard Gørtz, Ulrikke Olsson & Liisbeth Kala, og Luna Stage selv bag keyboardet – det spillede max.
EMPTY SPACES, foto: Casper Koeller, Sceneblog
EMPTY SPACES, foto: Casper Koeller, Sceneblog
DULCIS SOMNIA af Teater Rå var næste forestilling, en fortælling udi drømmenes verden, hvor ingenting er unormalt. ”Jeg mistede min mødom! Jeg mistede min motivation! Jeg mistede min Mor!” Alt kan ske i drømme, både godt og skidt, men hvis ens drømme begynder at blandes, så bliver det af og til svært at skelne godt fra ondt. Malthe Saunte havde skrevet den ret underholdende tekst, og han var på scenen med Alberte Riis Flexis Ibsen og Siw Ulrikke Maibom (”jeg vil bare være halvanden meter Siw!”), og Mia Plantin Kristensen havde instrueret. Fine takter fra et ungt hold.
DULCIS SOMNIA, foto: Casper Koeller, Sceneblog
DULCIS SOMNIA, foto: Casper Koeller, Sceneblog
Næste performer var Ellen Paulig, der med det korte one-woman show FIGHT OR FLIGHT, tog os en tur til stenalderen og tilbage – for at vise at det ofte er de samme mekanismer der opstår, hvad enten man står overfor et rovdyr eller en tøjkrise. ”She’s stressed, and ready for fight or flight! But there is no lion…” Rigtig flot performance fra en kvinde med noget på hjerte.
FIGHT OR FLIGHT, foto: Casper Koeller, Sceneblog
Dagens sidste show var MENNESKEDYRET af Troup Totenko og Linn Ziqver Xavier, der i totalt mørke brugte sin hvidkalkede krop og åbenstående mund i en form for Butoh dans, hvor det ene tableau var mere uhyggeligt end det andet. Man sidder heeeeelt stille og holder vejret når den vildt creepy gestalt smyger sig rundt på scenen, og det er fantastisk hvor nøjagtigt Xavier kan holde bevægelserne i ave, så man rent faktisk sidder og bliver i tvivl om det er menneske eller dyr der er i rummet. Koldt, præcist, smukt, og creepy as hell.
MENNESKEDYRET, foto: Casper Koeller, Sceneblog
MENNESKEDYRET, foto: Casper Koeller, Sceneblog
Fire fine forestillinger, og VILDSKUD 2018 kører 14.-18. august, så jeg skal se mere. Ses vi?
fotos: Casper Koeller, Sceneblog