⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Jeg lånte en tåre fra vandet, og græd den igen og igen. Digteren Inger Christensens krøllede ord og sætninger i stordigtet DET fra 1967, er for længst anerkendt som skelsættende, magiske og forløsende. Så[…]
Læs videre …
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Jeg lånte en tåre fra vandet, og græd den igen og igen. Digteren Inger Christensens krøllede ord og sætninger i stordigtet DET fra 1967, er for længst anerkendt som skelsættende, magiske og forløsende. Så[…]
⭐⭐⭐⭐⭐ Uafviseligt. Den sort/hvide åbningsscene, hvor en skov af attachemapper står som tårne indhyllet i røg, giver kuldegysninger med sit utilslørede billede af den dag i september hvor World Trade Center blev angrebet, og minder[…]