⭐⭐⭐⭐⭐
Knutzonsk tale maler Dostojevskijs SPILLEREN moderne.
”Du ved godt jeg forlader dig, når du ikke har flere penge? Ikke?”
Jo, svarer Aleksej Ivanovitj, men han er som fortryllet af den dekadence som Blanche suger ham ind i, og de tre millioner som han lige har vundet på kasinoet i Roulettenburg, holder vel stadig et stykke tid.
Russiske Fjodor Dostojevskijs mesterlige roman Spilleren fra 1866 er lidt af et selvportræt, da forfatteren selv var inkarneret ludoman. Og på trods af de mange politiske mellemtoner og referencer til forskelle mellem russisk og vestlig tankegang, er det hasardspillet og dets dragende virkning der er det altoverskyggende tema, både i romanen, og i Line Knutzons SPILLEREN på Betty Nansen Teatret.
Forestillingen handler om en stor familie af fornemme, men fattige mennesker, der bor på et kurhotel med kasino, mens de venter på at familiens gamle Babushka skal dø, så de endelig kan arve og blive rige igen. Men i stedet for at dø, kommer den gamle kvinde på besøg i Roulettenburg, og så er fanden løs, for den gamle kvinde bliver grebet af spillelidenskaben, og mister alt hvad familien troede de skulle arve.
Dostojevskijs persongalleri er nuanceret og fuld af overraskende relationer – og det flotte skuespillerensemble på Betty Nansen – Tammi Øst, Anders Budde, Simon Bennebjerg, Niels Ellegaard, Stine Schrøder Jensen, Zaki Nobel Mehabil, Kitt Maiken Mortensen, Maria Winther Nørgaard og Adam Schmidt – rammer alle plet i deres roller. Og på trods af den i første akt meget farceagtige grundtone, udvikler karaktererne sig i takt med handlingen, og anden akt byder dermed på den klart største oplevelse, rent skuespilmæssigt.
Derfor bliver jeg nødt til at fremhæve to skuespillere. Anders Budde – som den ludfattige hustjener Aleksej Ivanovitj, der på trods af sin oprindelige adelighed bliver behandlet som en slave, og er den egentlige hovedperson i SPILLEREN, for det er gennem ham vi får fortællingen om guldets magt og menneskets gennemskuelige leflen for kapital. Budde kravler langsomt ud af anonymiteten i første akts til tider forcerede farce, og indtager i anden akt den fortjente hovedrolle med bravour.
På samme måde vokser Simon Bennebjerg som den slikkede golddigger Blanche, der altid satser på vinderen. Få mennesker kan som Bennebjerg ose af sex og dekadence i en guldslåbrok, mens man siger farvel til kæresten, der pludselig er fattig fordi der ikke længere er noget at arve. Det er spitzenklasse performance fra den unge skuespiller, der brød igennem som Thorkild Bjørnvig i Bille Augusts spillefilm Pagten.
I Palle Steen Christensens gennemført stiliserede scenografi er der plads til et stort cast, og til store følelser, hvilket Christensen bl.a. følger til dørs med et fornemt display af vifter, da scenen forlægges til det flamboyante Paris.
Det er Madame Nielsen der har oversat den tyske sceneversion, hvilket viser sig som en grundlæggende solid og moderne tænkt oversættelse, og gefundenes fressen for dramatikeren, der har fået lov til at klippeklistre i de mange sider.
”Den skal da have en gave”
Da familiens stenrige Babushka vinder en ordentlig sjat på kasinoet, deler hun ud til dem hun synes fortjener det – herunder tjenestepigen. Og det dobbelte budskab i den korte sætning, Den skal da have en gave, er lige down dramatikerens alley.
Man mærker Line Knutzon i alle sætninger, og de Knutzonske sprogblomster dominerer scenebilledet. Men det kræver sin kvinde at tæmme sin husdramatiker, så uden Elisa Kragerups skarpe sans for inkluderende instruktion – a.k.a. Ånden fra Det Røde Rum – var SPILLEREN nok kammet over, og hurtigt gået i glemmebogen. Men netop den unikke samarbejdsform som teaterdirektør Elisa Kragerup har taget med fra Emmet Feigenbergs tid i Skuespilhuset, og videreudviklet på Betty Nansen – primært i udviklingsprocessen BETTY UDVIKLER – hvor hun lytter, lærer og viser vej i et og samme hug, er guld værd i samarbejdet med teatrets husdramatiker. For Line Knutzon har, med al hendes utæmmelige vildskab, krøllede kreativitet og provokatoriske kærlighed til mennesket, brug for en at holde i hånden.
Derfor er SPILLEREN på Betty Nansen så vellykket
SPILLEREN spiller på Betty Nansen Teatret fra d. 7. til d. 30. oktober 2022.
Foto: Camilla Winther