⭐⭐⭐⭐⭐
”Fråds dog ikke sådan med mit linned! ”
Fremragende Karen-Lise Mynster indtager Skuespilhuset med Brecht i hjertet.
Mutter Courage kender værdien af sit varelager, men risikerer sin egen familie i sit stratenrøverunivers af krig og overlevelse, hvor kun den næste handel tæller. Bertolt Brecht skrev det omfattende teaterstykke om Mutter Courage i 1939, mens 2. Verdenskrig var i sin spæde begyndelse, og selv om stykket selvfølgelig primært er en samfundskritisk historie, så handler fortællingen mindst ligeså meget om menneskets natur – om Mutter Courages overlevelsesstrategi som krejler under krigen, med sin kæmpe trækvogn som bastion og udgangspunkt, og hvor hendes tre børn mest af alt ind tænkes i ligningen som trækdyr.
Den altdominerende rolle som krejleren Mutter Courage spilles fremragende af Karen-Lise Mynster, der med saft og kraft leverer et ætsende portræt af kvinden, hvis verden er bygget op om krigen og dens muligheder for handel.
”En handlende bliver ikke spurgt om sin tro – kun om sin pris”
At hun har tre børn, med tre forskellige mænd som hun har efterladt i kampens hede, er ikke det der definerer Courage. Det er hendes ukuelige mod, hendes utrættelige kamp for overlevelse og hendes krejler evner, samt hendes håb om at krigen aldrig vil stoppe. For det er krigen hun spinder guld på, det er krigen der holder hende i live, men også fortærer hende langsomt.
Mutter Courages klunsertrailer er en episk Brecht rekvisit, der er blevet slæbt hen over scenerne i Europa i mange år, og i ligeså mange forskellige udgaver. I Katrin Nottrodts både futuristiske og referencetunge scenografi, der umiddelbart minder om et clash mellem Water World og Mad Max filmene, troner Karen-Lise Mynster øverst på sin mastodont af en trailer – klunsercamperen med fanen der skiftes ud når der springes i tid og krige, og som trækkes hen over jorden af hendes børn med lange reb. Udover det vigtigste – varelageret – er traileren også hjem for Courage og hendes tre børn, den modige Eilif, den stille Schweizerost og den stumme Kattrin. Og når man så, udover et hjem med både fjernsynsstue og soveværelser, også lige skal have et orkester med på vognen, så kan man fornemme at det ikke er en let opgave at trække husvognen.
”Naboens børn græder – og mine de ler. Eja popeja, hvad er det der sker”
Courages trailer har et firemands orkester siddende, og når de ikke lige spiller, så sidder de og hygger sig som på en bæverding før krigen – med en bog, en øl eller en snak. Og et gammeldags sort/hvid TV der står og blinker årstallene frem, er der også blevet plads til. I det hele taget er iscenesætter Sigrid Strøm Reibo overbevisende god til at stable artefakter og spillere oven på hinanden, så de understreger den fortættede stemning af krig og desperation som Bertolt Brechts tekst maner frem. Den norske instruktør, som i 2019 blev ansat som husinstruktør på Skuespillet, er en mester i at sammensætte ting som skriger til hinanden, men som fungerer perfekt i fortællingen.
Courages tre traumatiserede børn, der sammen med en tilfældigt passerende konstabel bliver spået af Mutter Courage, og alle trækker kortet med dødens mærke, lever i en verden beskyttet af deres mors skørter, men også præget af hendes kynisme. Og når de en efter en, på hver deres måde bliver inddraget i krigen, er resultatet uundgåeligt – og Courage ender med at træffe de valg hun ikke er skabt til at træffe.
Mathias Skov Rahbæk er ældste sønnen Eilif, der på trods af sin mors formaninger om at blive hjemme, lader sig hverve og drager i krig – og viser sig at være alt for dygtig til at snyde og bedrage. Eilif er smart som soldat – han snyder bønderne så vandet driver og bliver hyldet af sin konstabel, men bliver efterfølgende i fredstid dømt og henrettet for de samme ting. Nye herrer, nye tider.
Sigurd Holmen le Dous er den stille Schweizerost, som bliver kassemester for et regiment, men snart er i problemer, hvor kun bestikkelse kan redde ham fra pelotonen. Mutter Courage købslår om prisen på sin søns frigivelse og taber, og Schweizerost bliver henrettet. Og sidst, men ikke mindst, spiller Fanny Louise Bernth den stumme Kattrin, der som Mutter Courage siger, lider af medlidenhed, og da også ender som martyr i det godes sag. Alle tre karakterskuespillere griber chancen og giver Karen-Lise Mynster fint modspil, som de vigtige, men af deres mor fuldstændigt tilsidesatte eksistenser.
Brechts MUTTER COURAGE OG HENDES BØRN springer lystigt i tid og sted, og et pragtfuldt lille ensemble af spillere, der som soldater agerer fortællere i forestillingen, suser ind og ud af diverse uniformer for at markere skift. Brecht vidste at man ofte skal gøre noget underholdende for at få folk i teatret, for når de først sad i sæderne, så skulle de jo nok forstå en pointe eller to. Iscenesætter Sigrid Strøm Reibo følger Brechts tese, og giver publikum en forrygende og underholdende forestilling, hvor pointerne står i kø.
”Forhåbentlig kan jeg trække den alene”
Foto: Miklos Szabo