⭐⭐⭐⭐⭐
Ken og Barbie på afveje.
Et langluvet ryatæppe badet i koldt blåt lys udgør scenegulvet på Odense Teaters scene Værkstedet, der allerede ved første scene skifter ham, og med lyserødt lys fra de store lamper i loftet, får Edward Lloyd Pierce scenerummet til at blive et barbienuttet lillepigeværelse. I amerikanske Noah Haidles MR MARMALADE er det den fireårige Lucys verden der er udgangspunktet, men ord og vendinger er fra de voksnes rækker. Simon K. Boberg har iscenesat Haidles lille perle, som på trods af Barbieuniverset bestemt ikke er for børn.
”Barnepigen er tre kvarter forsinket. Du holder skansen, ikke?”
Lucys mor har andet at lave, så fireårige Lucy må finde andre fortrolige, hvilket hun gør som mange andre børn – ved selv at skabe en drømmeverden med nye venner. Men vennerne, og specielt hendes bedste ven, Marmelademanden, opfører sig ikke helt så eksemplarisk som heltene i et eventyr. Alt hvad Lucys fireårige hjerne får af indtryk i den virkelige verden, tager hun med ind i sit selvskabte univers, og alle følelser og udtryk – hvor voksne de end måtte være – prøves af i Lucys lyserøde verden.
Lea Baastrup Rønne er pragtfuld som den forsømte, men kloge og opfindsomme Barbie-lignende Lucy, og den svigefulde ven Marmelademanden spilles koldt, kontant, og meget Ken-agtigt af Jon Lange, bakket op af en velspillende Kristoffer Helmuth som Lucys femårige suicidale kæreste Tommy.
Simon K. Boberg er ikke en iscenesætter der vælger de nemme løsninger, og med Noah Haidles manuskript bevæger Boberg sig ud i en verden fuld af forræderiske trædesten, men formår alligevel med elegante greb at formidle det uskyldiges møde med den voksne verden. For vi oplever adskillige absurde møder mellem virkelighedens personer og drømmeverdenens opdigtede figurer, som da femårige Tommy træder ind på scenen i Ninja Turtles kostume, for at forsvare sin veninde Lucy imod Marmelademand, der er på stoffer og vil lege doktor med fireårige Lucy.
”Så når man leger Far, Mor og Børn, så kan man ikke lege doktor mere?”
Det vrimler med voksenproblemer i børnenes lege verden, og Marmelademand fremstår allerede fra start som den travle voksne, der kun har tid til at lege i 10 minutter ad gangen. Han siger til sidst op fra sit stressende arbejde, går på afvænning fra sit cokemisbrug, og undskylder overfor Lucy med at overøse hende med gaver, og fri til hende. ”Alle vores drømme kan gå i opfyldelse Lucy!”
Den ene klassiske voksenfejl efter den anden popper op i Lucys drømmeverden, og Haidle understreger pointen, da Lucys mor kommer hjem fra fest ud på morgenen, kun optaget af at hendes underkjole er blevet beskidt, og Lucy finder et glas piller i sin mors taske, mens sangen ”Lucy in the sky with diamonds” brøler ud af højtalerne.
Simon K. Bobergs MR MARMALADE er en skøn, gravalvorlig, og meget lyserød lille perle, der er en velfortjent reminder til alle os ”perfekte” voksne.
Foto: Emilia Therese