Åbningsreportage fra performancemuseet FuturX
Alle de indespærrede mennesker i den zoologiske have i FuturX, nærmere bestemt Kapitel 1 – køn, er klædt i hvidt hospitalslignende undertøj, og på trods af den übervenlige Zoo keeper med nøgleknippet, får man hurtigt nervøse trækninger, specielt ved synet af de første stakkels individer der stimler sammen når man bliver lukket igennem den låste port.
Verden over kæmper man for at slippe de vilde dyr løs fra cirkusser der holder dem i lænker, men i Sydhavnen går man den anden vej, og har som forsøg spærret en gruppe mennesker inde for at studere deres adfærd, drifter og relationer.
En kæmpe dej klump på flere m2 ligger til hævning som scenegulv i det hvide lokale, hvor det visuelle indtryk snart suppleres af avantgardeperformeren Iza Mortag Freunds utvungne naturlige vibrato i rummet. Hvis du synes du kan genkende stemmen, så er det nok fordi du har oplevet Echo Vamper eller Vagina Dentata i et tidligere liv.
”Har du nogen hemmeligheder? Nej. Er du altid ærlig? Næppe.”
I et aflukke I kælderen kan man støde på terapeuten (Malik Grosos), som dagen igennem kan hjælpe dig videre når du kommer i tvivl, hvad enten det er om livet eller dine personlige forbehold. Eller, som om fredagen, kan hjælpe med mandeterapi for hankønsgæster der ikke bliver lukket ind i en female only sfære.
Et andet kælderrum bød på lyde, hvor de indespærrede tog forhåndenværende remedier i brug for at skabe det lydunivers der sagte følger gæsterne i alle P44’s rum. Nogle steder mere insisterende end andre, men altid med en aura af mystik og uafklarethed.
I et rum på 1. etage kan man få tarotkort læserens udlægning af ens fremtid, men hvis man hellere vil lytte med når andres hemmeligheder kommer for en dag, så kan man i det store hvide rum følge med via peepholes, eller følge de indsattes reaktioner når de selv benytter sig af de små næsten skjulte huller i væggen
”You wanna try something? Wanna buy something?”
En pusher har sneget sig ud fra de aflukkede områder, og forsøger med en fake pels at blende ind med dagens besøgende i Zoo’en. Henslængt på toppen af et skab falbyder han små røde sweets til de svage der ikke kan modstå hans lokkende toner og indladende blik. Skal man sladre til The Zoo-keeper? Eller være modig og prøve hans klistrede substanser – den første er jo helt gratis…
Nye hierarkier opstår – Mille Maria Dalsgaard skælder ud med den ene hånd og trøster med den anden, men er det de ny tilfangetagne hunner fra Island der overtager flokken? Er det deres dominerende adfærd der kommer til at bestemme flokkens velbefindende og sætter kursen fremover?
I Sydhavn Teaters performancemuseum FuturX er det både tidens og fremtidens problemstillinger der bliver anskueliggjort i en fem måneder lang durational, eller udstillingsrække om man vil, når fem internationale kunstnerteams får frie hænder til at forme P44 lokalerne efter eget ønske – blot skal det bygge på det forrige udtryk. Det første team er de islandske kunstnere Sunneva Ása Weisshappel og Katrína Mogensen, der med undertitlen KØN har valgt at studere menneskets adfærd og drifter som indespærret, som National Geographic studerer gorillaer i junglen.
I FutureX bliver der i første kapitel lagt arm om magten, drifterne og retten til at lede flokken.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog