⭐⭐⭐⭐
”Så længe båndet ruller, er der masser af kuller”
Det er lang tid siden jeg har set så seje kvinder repræsentere et erhverv, som når Christine Gaski, Lisbeth Gajhede, Signe Mannov og Margit Watt-Boolsen stiller sig i front for en fiskeriindustri i knæ, hvilket lige præcis er temaet i Bornholms Teaters forestilling FISK.
FISK er den anden forestilling i teatrets egnstrilogi Bornholmerkrøniken, hvor forestillingen BESAT – om tiden hvor det besatte Bornholm blev glemt resten af Danmark – var den første, og nu gælder det så en helt anden krise – fiskerikrisen i 90’erne, hvor et helt samfund var ved at gå ned med flaget.
Det er de stolte fiskere man først tænker på, når man hører om manglende fisk i havet, kvoter der skæres ned, og både der lægges op. Men krisen rammer jo mange flere, og mange kvinder der venter derhjemme når manden er på havet, knokler med at holde hjemmet og familien oven vande, og ofte også må arbejde på fiskefabrikkerne for at holde hjemmets økonomi i plus, bliver lige så hårdt ramt når en industri kollapser, som fiskeriet på Bornholm gjorde det i 90’erne.
Og det er netop kvinderne som dramatiker Thomas Markmann har på krogen i FISK, hvor vi følger de fire kvinder ved rullebåndet på Fileten som fiskefabrikken kaldes. I front står en flot spillende Lisbeth Gajhede som den stolte Inger, fiskerenken der hårdt ramt af både savn og gigt i fingrene har svært ved at klare normen på fabrikken, men kæmper videre til det sidste. Med ved båndet står Christine Gaski som Fie, hvis mand har investeret hele formuen i en ny og moderne kutter, men ikke vil indrømme at afgrunden nærmer sig, samt Signe Mannov som den indædt kæmpende hardhitter Susanne, der stadig tror på solidariteten, men må sande at mennesker er forskellige. Og sidst men ikke mindst, Margit Watt-Boolsen som den helt unge kvinde Kristina, der med kampklar makeup og rockguitar over skulderen stadig tror på fremtiden – bare man følger med tiden og er omstillingsparat.
Og omstillingsparatheden er præcis hvad der skal til, når de fire kvinder går sammen om et band, der ikke blot vil underholde, men også synge deres meninger ud til verden – koste hvad det vil. Præcis det der skal til for at få livsglæden tilbage.
”To gange 30 minutter? Vi kan jo kun fire sange.”
Det er scenograf Rikke Juellund der har komponeret den enkle, men nærmest musisk opbyggede scenografi af fiskekasser, der som tangenter kan spilles som man vil, og både Filetens kolde fabrikshal og forsamlingshusets festsal kan fornemmes i de klassiske mangefarvede plastickasser.
De fire skæbner er i teaterchef Jens Svane Boutrups fine instruktion billedet på en verden i forandring, og på trods af det umiddelbart tunge tema, er Thomas Markmanns dokudrama blevet en opløftende forestilling om stærke kvinder, hvor en enkelt hane i form af Sune Skuldbøl Vraa – ud over at spille en håndfuld mindre roller – som trommeslager sætter rytmen i musikforestillingen FISK, der lander i havnen i Rønne med lasten fuld af håb på fremtiden.
Foto: Martin Thaulow