ELLERS MANGE TAK // Teater Republique, Østerbro Teater

⭐⭐⭐⭐

Er jeg en diagnose værdig?”

Multikunstneren Jeanett Albecks ELLERS MANGE TAK på Teater Republique er en regnbuefarvet samling af nedslag, en blandet affære, et fantasifuldt univers, et feministisk kampskrift i revyform. Med Albecks egen udredning af sin ADHD-diagnose som rammefortælling, hopper hun rundt mellem begivenheder og minder, der både indeholder musikalske lækkerbidder, visuelle højdepunkter og traumatiske hændelser – alt samlet i scenograf Victoria Linds brune urskov af en drypstensscenografi, med spermatozoer, lort, sved og nosser på bristepunktet hængende ned fra loftet. Og alt i overlegent samarbejde med GRO aka Julie Møller Christiansen bag sit elektroniske setup bagest på scenen, men fuldstændig uden for rækkevidde for instruktøren Gunilla Lind. Kort sagt er forestillingen tættere på diagnosen end på sit publikum.

Jeg er klar til at æde hele verden

Der er ingen tvivl om Jeanett Albecks enorme karisma, mangefacetterede talenter og store kunstneriske vilje, så forestillingen ELLERS MANGE TAK er med sine mange vilde indslag absolut anbefalelsesværdig. Men Albecks lynskarpe og hurtigt arbejdende hjerne har brug for en virkelig stærk instruktør, en der kan holde Albeck når hun kaster sig ud fra fjerde sal, en der kan skære fra. Og det mangler hun i ELLERS MANGE TAK.

Men ellers er det bare at nyde de mange musikalske tableauer. Mange tak.

Foto: Sara Galbiati

SE MERE HER