DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL // One And Only Musical Teater, Falkoner Salen & Musikhuset Aarhus

⭐⭐⭐⭐⭐

ligger du og knalder? – mens jeg får Kemo!”.

Bier & Helmig – Citronplantagens herskere.

Der er pastelfarver, måger der flakser, og Anja Gaardbos synkronkoreografi så det batter. Og ikke mindst – altid stilsikre Thomas Helmigs catchy melodier, der fra start af sætter stemningen i DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL.

Historien handler kort fortalt om den skaldede frisør Ida (Xenia Lach-Nielsen), der efter et kræftforløb må redefinere sit liv, og ved et tilfælde støder ind i enkemanden, den stressede direktør Philip (Niels Olsen). Det viser sig at deres respektive børn, Patrick (Silas Holst) og Astrid (Maria Lucia) skal giftes, og de derfor rent faktisk er på vej til det samme bryllup, der afholdes på Philips rustikke landejendom midt i en citronplantage, i det romantiske italienske Sorrento. I tiden op til brylluppet og festen i Italien, udvikles og afsløres flere livsløgne og udfordringer, og intet er som man forventede.

Allerede fra start af finder man sig til rette i sædet, for både dans, sang og humor er tydeligvis på plads. De gennemførte rammer skaber rum og stemning, dansere og sangere er skarpe, Niels Olsen er fin i rollen som stresset direktør, og Bodil Jørgensen perfekt som pisseirriterende halvsnalret svigerinde. Og når Xenia Lach-Nielsen indtager scenen i den helt store rolle som den kræftramte frisør, så er troværdigheden også hjemme – og det er bestemt ikke altid man ser det i en musical.

En flodhest fra Nordvest

Bodil Jørgensen er Patricks plørefulde moster Benedikte, søsteren til Philips afdøde kone, en rolle som nærmest er som skrevet til den garvede komedienne. Bodil Jørgensen fører sig frem på scenen med vidunderlig sikkerhed og glimt i øjet, og springer fra det ene moment som den elskovslystne femme fatale, der mener Philip altid har villet have hendes krop, til den ulidelige mor til den ordblinde pige Alexandra, der af sin egocentriske mor bliver udsat for både Fat shaming og mobning.

Og Silas Holst er i topform i DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL, hvor han får lov til at være Silas Holst. Holst er Patrick, sønnen der bare gerne vil have anerkendelse fra sin far, og er presset ud i en forløjet kærlighedsaffære med Astrid og et romantisk bryllup på toppen. Men da tingene spidser til, og citronblomsternes duft breder sig over Sorrentos rustikke forfald, ender han i en forrygende elskovs pas de deux med Jakob Fauerby, der som tjeneren Alessandro er det gode hug der til slut er den udvalgte i Patricks arme. Det er ikke bare en god historie fra Anders Thomas Jensen og Susanne Biers hånd, men også i musicalen en perfekt castet fortælling om true love.

Man kan jo ikke bare lyve sig igennem livet

Citronplantagens frodighed vælder ud i scenerummet i Frede Gulbrandsen og One And Onlys farverige iscenesættelse, og ligesom Susanne Biers filmsucces fra 2012, handler DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL om livsløgne, om kærlighed og svigt – men også om hvordan Ida, på trods af kræft, kemo og operationer, ikke bare overlever, men også udvikler sig og skaber et liv på den anden side.

Alle har brug for det her” – med Helmigs sukkerpop i ørerne er det bare med at læne sig tilbage i sædet, og nyde den citrongule stemning i DEN SKALDEDE FRISØR – THE MUSICAL.

Foto: Miklos Szabo

SE MERE i Kbh & SE MERE i Aarhus