⭐⭐⭐⭐
”Åh, min egen lille fuser.”
Når Søren Sætter-Lassen som hypokonderen Argon har skabt sig en identitet som den syge, må omverdenen enten spille med, eller gøre oprør.
I Molières komedie DEN INDBILDT SYGE fra 1673, gør den franske forfatter ikke bare grin med Argon og hans sygelige trang til lavementer, men følger sit egentlige formål med komedien – at latterliggøre de mange parasitter som udnytter Argons blinde tiltro til lægetitler og uforståeligt latin. Så historien om en omverden af læger, apotekere og plattenslagere der udnytter en hypokonder, ender da Argon vil give sin datter væk mod hendes vilje til en lægestuderende, udelukkende for at få en læge i familien, så husets herre kan blive nurset efter alle kunstens regler. Her siger den stovte tjener Toinette stop, og får med list og behændighed banket lidt fornuft ind i Argon til sidst.
Der er god grund til at hive gamle dramatikere som Molière frem fra mølposen af og til, ikke bare fordi Det Kongelige Teater har en forpligtelse til at rumme historien, men også fordi Molière simpelthen havde fat i en eviggyldig sandhed, der brager lige ind i vores samtid. Udenfor teatret skriver vi 2021, og i kølvandet på Covid19 pandemien er diskussionen om eksperter blusset op igen, for hvem har/får lov til at udtale sig som ekspert, og hvilke råd skal store beslutninger i samfundet baseres på.
”Så hvis man bare tager en lægekittel på, så man gerne have meninger om lægekunst?!”
På scenen er det den altid veloplagte og præcise Søren Sætter-Lassen der er den altoverskyggende karakter i DEN INDBILDT SYGE, og i husinstruktør Thomas Bendixens iscenesættelse får Sætter-Lassen for alvor modspil i anden akt, hvor pragtfulde Tina Gylling Mortensen som Argons tjener Toinette sætter foden ned, og i samarbejde med en ligeledes storspillende Jens Jørn Spottag som Argons bror, ved snedig list får omvendt Argons tro på fremtiden.
Iscenesættelsen er som helhed lidt diffus, med kostumer og karakterer der stritter i mange retninger, så det gælder om at nyde de enkelte præstationer når de er der – og en Alvin Olid Bursøe som den topaffekterede lægestuderende Diaforius er lige til en spinoff. Giv Bursøe en time på Mellemgulvet med den karakter.
Skuespilhusets store scene kræver meget af sine kunstnere, og det er ikke alle scenografer der kan leve op til udfordringen. Men det kan scenograf Maja Ravn, der bruger den store drejescenes muligheder til max. Maja Ravn skaber med sit enorme skønvirke smedejernshegn en verden af i går, og i den disede stemning indenfor det kæmpe jugend hegn, bliver hypokonderen Argons residens effektfuldt understøttet af en elegant leg med skygger på det flotte kompasrosegulv.
”Det er helt sikkert urinsyregigt”
Se DEN INDBILDT SYGE i Skuespilhuset fra 1. oktober til 12. november.
Foto: Karoline Lieberkind