DE ASYLSØGENDE KVINDER // Edison, Betty Nansen Teatret

⭐⭐⭐⭐

Jeg er Pelasgus, Konge af Argos, men hvem er I?”

Historien om kvinderne der som bådflygtninge søger asyl i Argos, er en episk fortælling skrevet af Aischylos for 2500 år siden, men den holder endnu, og aktualiteten er skræmmende. Lige linjer til nutiden drages uundgåeligt til Kong Pelasgus’ dilemma, hvor han skal vælge mellem krig, hvis han giver de flygtende kvinder asyl og tilflugt fra deres ellers kommende tvangsægteskaber, og skam, hvis han afviser de voldsramte kvinder.

Simon Bobergs DE ASYLSØGENDE KVINDER på Edison er et dilemmadrama hvor koret spiller hovedrollen, og de professionelle skuespillere og musikere skaber rammerne. Koret, der både synger, danser, taler og råber i kor, og i det hele taget udtrykker sig meget fysisk igennem hele forestillingen, består af ikke-professionelle unge kvinder fra lokalområdet, og udskiftes dermed også når forestillingen spilles i Aalborg og Malmö. En del af baggrunden for samarbejdsprojektet mellem Malmö, Aalborg og København/Frederiksberg er netop at få flest muligt kvinder fra lokalmiljøet involveret, og give hovedkarakteren – koret – en lokalforankring der rammer bredt.

Forestillingens professionelle skuespillere – Ida Cæcilie Rasmussen som de asylsøgende kvinders talsperson, Jesper Hyldegaard som kvindernes fader og kaptajn, samt Mikael Birkkjær som Pelasgus, Konge af Argos – er solide i rollerne og er de tre der bærer forestillingen hjem. Kor, både med sang og tale, var en fast del af de græske tragedier og græsk dannelse som sådan, men jeg tænder ikke på råbekor når jeg skal have en fortælling på plads, så hælder jeg mere til enten klassisk skuespil eller en enkelt fortællerstemme.

DE ASYLSØGENDE KVINDER har med et kor som omdrejningspunkt naturligvis levende musik på scenen, og på Edison bliver John Brownes dramatiske balkantoner diskret formidlet af Bebe Risenfors og Carolyn Goodwin, samt den eminent dygtige percussionist Katerina Anagnostidou, der med sine græske rødder og sublime håndperkussion i middelhavs-tradition, er perfekt som opbakning til kvindekoret.

Migranternes komme bliver Argos’ fald

Kong Pelasgus møder bådflygtningene på stranden, tæt ved Argos, og forstår ikke hvem der skyller krigen op på hans bred. Det er jo ikke hans krig. Han ender med at lade borgerne i Argos bestemme, og dermed lade kvindernes skæbne være op til folket i Argos. Ligesom Aischylos’ flere tusind år gamle drama, har Simon K. Bobergs forestilling både hjerte og smerte, og med udsagn som ”Ligeret til alle kvinder” råbt ud til publikum, er forestillingens sympatiske sigte skåret ud i pap.

Det er koret der spiller hovedrollen i DE ASYLSØGENDE KVINDER, men det er kongens dilemma der er det vigtige. Skam eller krig?

Foto: Catrine Zorn

SE MERE