CORPUS FREDAGSBAR m/Two-Women-Machine Show // Det Kongelige Teater, Prøvesal A

Lyt til interview med Tim Matiakis om hans nye fredags hangout.

Corpus har åbnet ny fredagsbar hvor alt kan ske, og den første fredag var med besøg af gruppen Two-Women-Machine-Show, der gav en visning af deres arbejde med dybe processer og refleksion over undersøgelsen af figuren (rummet), og ”meditative steder der er udenfor rationalet”.

Det var en stille poetisk disruption i en ellers nøje tilrettelagt kubistisk verden, da Two-Women-Machine-Shows dansere indtog salen med små højtalere spændt på armene, så lyden ændrede/flyttede sig når de rå performere med tydelige motorcykel referencer – rygmærker og næseblod – indtog deres positurer og dansede deres trin.

Efterfølgende var der artist talk i de bløde sofaer ved baren, og med fortællingen om ”the place just before the language and narrative”, gjorde Ida-Elisabeth Larsen and Marie-Louise Stentebjerg os meget nysgerrige på at se mere af deres arbejde.

Og det er oplevelser som den, der kan opstå hos Tim Matiakis og Corpus, når de fremover hver den første fredag i måneden åbner op for Prøvesal A på Det Kongelige Teater.

Og nåh ja – så er der jo også en cool bar. Kom glad.

foto og film; Casper Koeller, Sceneblog

SE MERE