⭐⭐⭐⭐
Fuck fremtiden!
De unge Tony Manero bor stadig hjemme hos sin mor og sin arbejdsløse far, og når man så endda har en bror der er blevet præst, og det eneste man selv er god til, er at danse, så tæller kun nu’et.
Filmen Saturday Night Fever med John Travolta fra 1977 er ikonisk materiale, og Bee Gees musik er for længst blevet evergreens. Den næsten socialrealistiske historie om den unge italiensk-amerikaner fra Bronx er derfor oplagt til en iscenesat musical, hvilket da også allerede skete i 1998 på Broadway, og senere i Danmark – i 2017. SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL er således ikke nyt materiale, men glæd dig til den musik der strømmer fra scenen, når One and Only Musicals’ opsætning – med Silas Holst og Alban Lendorf alternerende i hovedrollen som den danseglade yngling – rammer en scene nær dig.
Opsætningen er denne gang i instruktion af garvede Pelle Nordhøj Kann, og koreografien er af Silas Holst, der i 2017 også spillede hovedrollen. Og da Silas Holst som bekendt er ved at trække sig tilbage som aktiv danser i de store musicals, er koreografien helt sikkert hans fremtid i de store produktioner, for hold op hvor er der knald på danserne i SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL. Et flot hold af susende dygtige dansere som Josefine Tvermoes, Christine Astrid Nielsen, Stanley Bakar og Patrick Terndrup står ikke stille i de 2 ½ time showet kører, og når der samtidig er et flot hold af erfarne skuespillere i karakterrollerne, hvor specielt Nastja Arcel stråler som Monty – diskoteket Odysseys ubestridte diskodronning – så er der ikke et øje tørt.
Det er som sagt Silas Holst og Alban Lendorf der skiftes til at spille hovedrollen Tony Manero, og begge har sin charme. Silas Holst har gjort det før, og er tydeligvis hjemme i hvert et trin og hvert et ord der bliver vekslet, men når hovedrollen er en 17-årig fra Bronx, så er det mere Silas Holst end det er Tony Manero vi oplever på scenen. Holst har dog stadig sin udstråling intakt, og det er – som altid – svært ikke at falde for hans charme.
Alban Lendorf – tidligere solodanser i Den Kongelige Ballet – har derimod et mere kantet look, der nok passer bedre til rollen som en ung mand med problemer. Lendorfs markerede kindben og betydeligt mere karakteristiske ansigt viser lettere den vrede, og de indestængte frustrationer, som Tony Manero kæmper med – både i generationsudfordringerne med sin far, sine venners problemer, og de evindelige diskussioner med folk der ikke forstår hans passion for dansen. Og i dansen viser Alban Lendorf også hvad han er skabt af, bl.a. med sit – i musicalverdenen – enestående spagat spring.
Så hvad enten du er til charme eller markante kindben, så får du max underholdning for pengene.
Og så er der en ekstra karakter du skal holde øje med, for det er Søren Torpegaard Lund der spiller Bobby C – den lidt tilbageholdende, tænksomme og lidt uheldige fyr i Tony Maneros slæng The Faces. For når Bobby C kommer til at gøre en pige lidt gravid, så vælter hans verden i grus, og han mener ikke at verden skal trækkes med ham længere. Karakteren er skrøbelig, og med 2024 øjne på kanten af det patetiske, men Søren Torpegaard Lund giver Bobby C al den troværdighed som publikum behøver, for at føle med, og tro på Bobby.
Hans solo er pragtfuld – og det kan kun være et spørgsmål om tid før Søren Torpegaard Lund står øverst på plakaten. Han har både evnerne, karismaen og alderen til det – spørgsmålet er kun om producenterne tør.
SATURDAY NIGHT FEVER – THE MUSICAL spiller i Falkonersalen på Frederiksberg fra d. 12/9 – 19/10, på Vejle Musikteater fra d. 23/10 – 3/11, samt i Musikteatret Holstebro fra d. 6/11-17/11 2024.
Foto: Miklos Szabo & Ida Buss