⭐⭐⭐⭐⭐
POW POW POW. Ida Cæcilie Rasmussen er i Emil Rostrups præcise instruktion kuglerne i Christina Hagens skarpladte gevær. Bløde og venlige når man holder dem i hånden, men nådesløse når de kommer imod dig.
Med en råt forenklet scenografi med kun tre fixpunkter, og et lyd- og lysdesign der går hårdt til publikum fra start af, er rammerne for iscenesættelsen af Christina Hagens ubehageligt præcise digtsamling POW POW POW ikke bare gravalvorlige, de fanger og spærrer deres publikum inde, så du ikke kan slippe væk fra de ord der forlader Ida Cæcilie Rasmussens mund. Ord der gør ondt.
Med røg i rummet, blinkende koldt lys som lysstofrør der er i stykker, og et lyddesign der pisser dig af før Ida Cæcilie Rasmussen har sagt den første stavelse, sørger lyddesigner Kevin Eagle Oliver og lysdesigner Balder Nørskov for præcis den sfære, der lader scenograf Julie Stavad slippe af med kun at præsentere tre madrasser som baggrund for Christina Hagens tekst. Men hvilke madrasser er det ikke lige! Den første forsvinder næsten under en gigantisk stenblok, som Ida Cæcilie Rasmussen både slår sig på, slikker på, og gnider sig opad. POW.
Madras nummer to er gennemboret af en blodrød knappenål, hvor Christina Hagens ord spidder alt og alle, ikke mindst i forhold til hvordan vi behandler de svageste i samfundet, hvordan vi mobber de skæve og ringeagter dem der ikke passer ind. POW POW.
Den tredje madras er allerede gennemboret af en kugle, der efterlader madrassen med fjedrene stikkende ud, og en Ida Cæcilie Rasmussen der på både rigsdansk og med kraftig midtjysk dialekt, tager os det sidste desperate stykke ind i Hagens univers af Underdanmarks kamp mod herskerklassen – eller hvordan Molboer rent faktisk føler når de bliver voksenmobbet hele livet. For det er Molbo jokes der lægger bunden for Hagens ordekvilibrisme, som instruktør Emil Rostrup lader strømme ud over publikum med både ond humor og velfortjente pisk, gennem Ida Cæcilie Rasmussens mindst lige så ekvilibristiske og indædte formidling af Hagens budskab. POW POW POW.
Christina Hagens skarpladte ord er ikke længere kun en digtsamling, rost til skyerne, de er i den femstjernede Revolver iscenesættelse blevet en stenhård, sylespids og gennemhullet madras der skal bruges til alt andet end at sove.
Forestillingen POW POW POW spiller på Revolver på Teater Republique d. 3-26/10 2024.
Foto: Birk Thomassen