Anmeldelse: PIGEDYR // Teater Sort/Hvid

⭐⭐⭐⭐

Jeg er sult der stilles.

Sara var meget ønsket af sine forældre, før hun blev født. Men knap så meget efter.

Med tekstforlæg af Cecilie Lind, der skrev romanen Pigedyr i 2022, har Rebekka Boyding iscenesat forestillingen PIGEDYR på Teater Sort/Hvid. Et musikdramatisk værk der med kvinde koret UngKlang som ramme, støtte og dommer, indkapsler skuespiller Laura Skjoldborgs fine præstation som pigen Sara, der lukker os ind i sin utæmmede verden af begær og seksualitet, af magt og forstemmelse.

Som Sara er Skjoldborg både drillende og provokerende, til tider dampende, og af og til skræmmende, men hele tiden intens og udtryksfuld. Som hun står på scenen i sit uskyldsrene hvide undertøj, er Sara både søgende og fast determineret – men i Rebekka Boydings iscenesættelse er pigen ikke bare bevæbnet til tænderne med Cecilie Linds ord, hun har historien med sig og fremtiden foran sig.

Hvad er det hun gør? Hvad er det hun vil?

UngKlang er iscenesætter Rebekka Boydings græske kor, der i sang og tale, samt med lyde, bevægelser, og deres blotte tilstedeværelse, forklarer og understreger den unge Saras ord, meninger og handlinger. Og lige så meget som man med rette vil kunne betegne PIGEDYR som en massiv monolog, hvor Laura Skjoldborg er stjernen, lige så meget skal vigtigheden af UngKlangs røster fremhæves. Rebekka Boyding har skabt korarrangementerne sammen med Alexander Damsgaard, og i Mie Riis’ djævelsk hvide scenografi og kostumer, lægger koret med deres tovtykke fletninger og troskyldige øjne en overvældende kappe af punkteret uskyld over forestillingen.

I Saras bekendelsesfortælling når hun både i kødet på præsten Dario der for 13 år siden døbte hende, samt sin bedste veninde Rosas far, som hun endda – som den ultimative sejr over barndommens værste konkurrent – gifter sig med, den dag hun fylder 18.

Han ofrede sig for vores synd, sagde Dario ved konfirmationsforberedelsen.

Men ungdommens umiddelbare skønhed falmer med tiden, og som voksen må Sara indse at hun ikke længere er eftertragtet på samme måde som hun har været vant til, og den magt som hun har haft, løber ud mellem fingrene som sandet på stranden hvor de unge piger nu griner af Sara.

Rebekka Boydings PIGEDYR er knivskarp, både i tekst og komposition, men PIGEDYR er også en schweizerkniv med uanede mange skarpe klinger man kan skære sig på.

PIGEDYR spiller på Teater Sort/Hvid d. 14. – 30. september.

Foto: Emilia Therese

SE MERE HER