⭐⭐⭐
Følg med her hvis du vil lære.
Sådan indledes Molieres skuespil DON JUAN, den moralsk opbyggelige historie om den verdensberømte adelsmand, der har lagt navn til udtrykket en rigtig Don Juan, om en forfører der lader hånt om alle andres følelser og meninger, og kun tænker på at komme i bukserne på flest muligt.
Og i husinstruktør Anna Balslevs iscenesættelse på Store Scene i Skuespilhuset, er det da også den unge adelsmand – spillet til UG af Morten Hee Andersen – der indleder med de formanende ord. Ord, som langsomt bliver overtaget af den klassiske fortællings øvrige karakterer, ikke mindst af Don Carlos, den vrede og æreskrænkede bror til Donna Elvira, som DON JUAN har efterladt efter brylluppet som forføreren blot ser som endnu en erobring i rækken.
Den vrede Don Carlos spilles pragtfuldt af Ena Spottag, som både tager Molières karakters klassiske æresbegreber til sig, og leger med på Anna Balslevs lystfulde teatergreb, hvor indlagte koreograferede gentagelser udtrykker enten karakterens personlighed, eller fælles relationer med andre karakterer.
På samme måde leger den fint spillende Ellaha Lack med på legen som den forsmåede Donna Elvira, den statuarisk velspillende Karen-Lise Mynster er Don Juans mor Donna Louisa, og den lidt ubestemmelige og efterladte Kristoffer Eriknauer er Charlotte, der som nyt offerlam på Don Juans køkkenbord som den eneste ikke rigtigt får sat sit præg på historien. Lidt ærgerligt – da Molières moralske fortælling netop åbner op for fortolkninger der byder sin samtid op til dans, og bare det at lade en mand spille rollen som Charlotte, ikke rigtigt bidrager væsentligt til noget nyt samtidsperspektiv. Det ville have været oplagt at lade offerlams karakteren Charlotte genopstå som en mand – Don Juans uindskrænkede jagtmarkers størrelse taget i betragtning.
Og ingen adel uden tjenestefolk – Don Juans egen kammertjener Sganarelle bliver spillet med grænseløs energi af en af dansk teaters måske største talenter pt – Mathilde Arcel.
Troskab er kun for tosser.
Mathilde Arcel er som Sganarelle både en tjenende ånd, en løgnagtig medløber og Don Juans eneste samvittighed, når hun i Molières ånd fremsiger sine lange monologer, hvor hun ikke kun kritiserer sin herre, men forklarer hvordan det ene fører til det andet – og dermed endeligt lægger Don Juans anløbne livsstil i graven. Og Arcel knokler i rollen, der indeholder nok ord og gerninger til med rette at kunne kaldes en hovedrolle, men selv i den ellers normalt så bevidste instruktør Anna Balslevs iscenesættelse, forbliver Sganarelle en birolle – og Molières selvbevidste adelsmand protagonisten. Spændene at se hvornår DON JUAN bliver iscenesat med Sganarelle som udgangspunktet for forestillingen – ligesom Kasper Holten iscenesatte Ringen med fuld knald på Brünnhilde og et female gaze.
Jeg er en kæmpe fan af Anna Balslevs arbejde og har været det i adskillige år, men det hun formår at gøre ved en klassiker som Molières DON JUAN på Det Kongelige Teaters største scene, er desværre slet ikke nok til at opfylde de forventninger vi efterhånden har til den dygtige iscenesætter. Så selv om jeg gerne ville præmiere de gode skuespillere med flere stjerner, så er afstanden til både Anna Balslevs øvrige værker – samt Skuespilhusets øvrige forestillinger – så markant, at jeg desværre ender på kun tre stjerner til DON JUAN i Skuespilhuset.
Molières DON JUAN spiller i Skuespilhuset d. 12/10 – 29/11 2023.
Foto: Camilla Winther
SE MERE HER HVIS DU VIL PRØVE TEATERMENUEN HOS AAMANNS REPLIK I SKUESPILHUSET