⭐⭐⭐⭐
Techno, tango og pop – Seebach, Sommer og Ankerstjerne flyver rundt i Askepots musikalske univers som feer på speed, men de har hjertet med på turen.
Straks man ser navnet Askepot, flyver tankerne tilbage på de eventyr og fortællinger man er vokset op med, hvad enten man som barn har fået læst op af Grimms Eventyr, eller set Disneys version med lige dele nuttethed, Bambi øjne og popcorn. Men hvis du skal ind til ASKEPOT – THE MUSICAL kan du godt forberede dig på noget nyt, for dramatiker Line Knutzons 2024 fortælling om den forældreløse Ella – der som runner i modeverdenen drømmer sig ind i fortællingen som Askepot – har kun det originale eventyr med som fikspunkt, for en helt ny historie om en ung kvinde i 2024.
For det er ikke alle piger der vil være som Askepot, og Ella vil bare gerne være sig selv, og spille hovedrollen i sit eget liv.
Det er en den yderst kompetente Johanne Milland der er Ella, der som sagt bare er underbetalt runner i den ubønhørligt hårde modeverden, hvor det at komme på forsiden er Alfa og Omega – og ingen ser mennesket bag den Haute couture der er gud. Ellas vigtigste opgave er placere en glassko til 67.000 € på et podie midt i modeshowet, men da stjernemodellen Jean Claude Barriere med sine mange nykker bevirker at glasskoen ryger på gulvet og splintres, bryder verden sammen, og Ellas drøm om Askepot begynder.
Catwalken er i Knutzons univers livets landevej, hvor der shines og snubles, og drømme og virkelighed clasher i et farverigt show. Et show af dimensioner, der i Benjamin La Cours scenografi, og med designer Soeren Le Schmidts fabulerende verden af silke, tyl og velcro i hovedrollen, er en flot ramme om Line Knutzons Askepot manifest.
Det er som sagt Rasmus Seebach der i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer har skrevet musikken og sangteksterne, og det fungerer absolut flot i sammenhængen med Knutzons manuskript, der både giver plads til stille ballader, dramatiske udladninger og romantiske drømme.
Ud over den vidunderligt syngende Johanne Milland, der i sagens natur er den dominerende kraft både vokalt og scenemæssigt, shiner Caroline Henderson som den onde stedmor (det er altid de onde karakterer der er de mest spændende), og Stig Rossen får lov til at slå ud med armene og give den alt han har i sin sidste musicalrolle, for den 62-årige musical veteran har for nyligt meddelt, at nu er det slut med de store musicals.
Nævnes skal også Pelle Emil Hebsgaard, der folder sit komiske talent ud i rollen som den kiksede, men selvfølgelig gode fe, samt Cristopher Schøllhammer Rørmose, der på fornemste vis – som både arrogant supermodel og ufølsom prins – viser alt det usympatiske ved stjernedyrkelse.
Og så er der jo aftenens stille, underspillede stjerne. For da Rasmus Brohave entrerede scenen som supermodellens assistent Andreas, lød der ved premieren adskillige hvin fra salen. YouTube stjernens charme er ikke forbeholdt skærmen, den brager også igennem live.
Glassko eller hæmsko? Knutzons 2024 udgave af Askepot lægger fortællingen om prinsen på den hvide hest i graven.
ASKEPOT – THE MUSICAL er bestemt ikke det eventyr om den stakkels forsømte pige der ender med at få prinsen og det halve kongerige, som de fleste af os er vokset op med. Line Knutzons manuskript er et moderne, kritisk take på essensen af eventyret, godt nok garneret med Knutzons vanlige ironiske distance, men hvad enten man kan lide formen eller ej, så må man tage hatten af for skabelsen af en moderne historie. En historie, der dog i høj grad lever på Rasmus Seebach, Ankerstjerne og Andreas Sommers veltempererede popmusik.
ASKEPOT – THE MUSICAL spiller i Tivolis Koncertsal d. 7/3 – 7/4, for derefter at turnere i hele Danmark fra april til juni.
Foto: Morten Rygaard