⭐⭐⭐⭐⭐
Omgivet af slagtehalshvide kakler kigger Lucia Vinde Dirchsen sin replikadukke dybt i øjnene på Bådteatret, hvor instruktør Simon Boberg lader depressionen krybe ind under huden på os. Sophie Zinckernagels ALLER DYBEST NEDE gør ondt fra start af.
Gør noget! Der er intet at gøre!
Den sorte og den hvide dæmon nærmer sig patienten med hver sin overbevisende stemme og mening, og Lucia Vinde Dirchsen kan som karakteren Mig kun kigge på, når de trænger dybere ind i sindet på den leddeløse dukke der ligger på gulvet. For dramatiker Sophie Zinckernagel har valgt at vi skal se en depression med den ramtes øjne, men udefra, i desperation over ikke at kunne råbe højt nok til at alle forstår.
For selv om alt i ALLER DYBEST NEDE drejer sig om den depressionsramte Mig, så er både lægerne – vist som omvandrende svensktalende forvoksede hjerner – samt Migs familie, uundværlige i fortællingen om hvordan en depression kan føles og forstås.
Marie Louise Wille er Migs ulykkeligt hjælpeløse mor, Jens Gotthelf Migs mindst lige så frustrerede kæreste, og Yulia Lystbæk Migs konfliktsky far – alle uundværlige personer i et velfungerende liv, og mindst lige så vigtige når sindet slår knuder, og depressionen lægger sig som en dyne over ens liv.
I ALLER DYBEST NEDE er Mig i udredning, og med et kulsort humoristisk take på de evindelige spørgeskemaer i hospitalsvæsenet, bliver Migs replikadukke bombarderet af spørgsmål som jo altid skal besvares med procenter der passer ind i systemet. Hvor meget føler du, at du kan klare? 50%? Mindre end 50%? Mere end 10%? Hvis man ikke er syg på forhånd, så er man da sikker på at blive det i hænderne på Zinckernagels sygeplejersker. Det er spot on, og en vinkel der sjældent diskuteres når vi snakker om sygehusvæsenet.
Scenograf Jonathan Hjorth har skabt den dragende, sygeligt hvide og klaustrofobiske hospitalsstue, der lukker sig mere og mere om Mig. Og sammen med de frygtindgydende dukker han og Julie Svensson har skabt til forestillingen, krydser Bådteatret grænsen for hvad man troede muligt i den gamle metalbåds uhyre begrænsede scenerum. Det er excellent håndværk.
Instruktør Simon Bobergs altid præcise håndtering af svære emner kommer ham til gode i ALLER DYBEST NEDE, hvor han lader forestillingen balancere på en knivsæg mellem tragedie og håb – mellem tristesse og humor. Og med en helt og aldeles fabelagtig Lucia Vinde Dirchsen som omdrejningspunkt, doserer han Marie Louise Willes fine skuespil, samt Jens Gotthelf og Yulia Lystbæks fornemme dukkeføring, med lige præcis det antal milligram som overlægen anbefaler for at komme videre med livet. Og det er netop det man kan efter Sophie Zinckernagels dystre men livgivende forestilling; træde ud på dækket, føle vinden og vandet i ansigtet, og så komme videre med livet.
ALLER DYBEST NEDE spiller på Bådteatret i Nyhavn d. 24/2 – 23/3 2024.
Foto: Miklos Szabo