⭐⭐⭐⭐⭐
Stedsspecifikke følelser og hurtige trin i to tons jord.
Hvor mange trin skal man tage i sand, i jord, eller i salt – hvis man vil sætte spor? Joanne Leighton har valgt 9000 trin, som hun i en nærmest rituel koreografi har sat danserne til at udføre på Metropolis Festival i København.
Som den world-based artist, som den belgisk-australske koreograf Joanne Leighton må betegnes som at være, rejser hun verden rundt og mærker de steder hun besøger – får dem ind under huden. For derefter at omsætte følelserne til en stedsspecifik koreografi.
Og stedsspecifik er 9000 STEPS i højeste grad, for som tilskuer til version 1; Jord, bliver man taget langt ud i et skovbryn i Amagers landlige idyl, for, enten ved skumring eller solopgang, at opleve de seks danseres rituelle magtdemonstration og støvletramp i to tons jord. Ved version 2 på Amager Strand er det to tons sand, og på Ofelia Plads midt i byen er det to tons salt der danses i.
Alle tre danseunderlag er levende flader der bevæger sig efter dansernes trin, og tager form efter kroppe der ruller, og spark der hvirvler støv og underlag op ved hver en bevægelse. I baggrunden er det Steve Reichs ”Drumming” fra 1971 der skaber lydbilledet, og det er en nærmest meditativ stemning der breder sig, når trommernes konstante rytmer ledsager dansernes færd i skumringen/solopgangen.
Joanne Leightons sanselige koreografi er som et geometrisk værk med danserne som villige marionetter, der med deres trin, tramp og spring sætter alt på spil. Men hvis man kigger nøje efter, så fornemmes relationerne, og man kan på deres øjne og udtryk se vildskaben og forholdene udvikle sig.
Joanne Leighton, der i sin stringente koreografi arbejder med koder, struktur og geometri, har med 9000 STEPS på Metropolis Festival skabt et voldsomt, men befriende must-see stedspecifikt værk til København.
fotos: Casper Koeller / Sceneblog
