⭐⭐⭐⭐⭐
Ich hab’ dich lieb.
Godt nok var det chefen selv, Jens-Christian Wandt, der sang ordene, da tenoren indledte årets store udendørs balletoplevelse med Franz Lehárs Dein ist mein ganzes Herz, fra operetten Smilets Land. Men det kunne også have været undertegnede, for hvad andet end småforelsket kan man blive, når Tobias Praetorius har skabt en spritny pas de trois til VERDENSBALLETTEN 2025 – det uendeligt smukke og H.C. Andersen-inspirerede værk Forglemmigej – med direkte forbindelse til den lille Ida i HCA’s eventyr Den Lille Idas Blomster. Eventyret hvor studenten og den lille Ida snakker om, hvorfor blomsterne nogle gange ser så visne ud.
Som det ses på coverbilledet, er det netop det vissengrønne som designeren Søren le Schmidt har arbejdet med, og udstyret danserne med rørende elegante kostumer, hvor de grønne farver changerer på smukkeste vis. Og til nykomponeret musik af Alexander McKenzie kunne danserne – Astrid Elbo, Sangeun Lee & Gareth Haw – derfor på charmerende vis illudere og hylde både blomster, kærlighed og fantasi. I øvrigt tre dansere der passer strålende til hinanden – det er sjældent at Astrid Elbo får to dansepartnere, der bogstaveligt talt er på højde med hende selv.
Tobias Praetorius har som med et trylleslag skabt den mest rørende lille homage til vores nationaldigter, og i den meget Praetoriusagtige koreografi med kraftfulde løft, er de tre dansere intet mindre end pragtfulde som de vissentrætte blomster. Og selv om jeg tænker – som lille Ida – at de nok alle tre har været til bal på slottet hele natten 😊, håber jeg også de to English National Ballet dansere Lee og Haw får lov at danse mere end en enkelt sæson med Verdensballetten.
Astrid Elbo er jo et sikkert kort i Verdensballet sammenhængen, og ingen mindre end koreografen Bobbi Jene havde da også skabt en smuk solo specielt til Elbo. Så Jenes koreografi – værket O Solitude – fik dermed også uropførelse på VERDENSBALLETTEN 2025, til Purcells musik, og pragtfuldt sunget akkompagnement af sopranen Lydia Hoen Tjore. For der er jo som altid en klassesanger inviteret ind til Verdensballettens årlige forestilling.
Og klasse var netop ordet – for Lydia Hoen Tjore passede ikke bare perfekt ind i sammenhængen i den danske natur, sopranens stemme var også fabelagtigt god, hvad enten det var Purcell, Puccini eller Gounod der blev bedt om. Og når Verdensballetten så samtidig har Niklas Walentin med på violin og Alexander McKenzie på klaver – så ved man hvilket ekstraordinært højt niveau vi taler om.
I VERDENSBALLETTEN 2025 er der – som der altid er – plads til både dans og kunstneriske udfoldelser på højeste niveau, samt sang, step og humor, men da Jens-Christian Wandt spurgte sit publikum om deres absolutte favorit, vandt den smukke Don Quixote med flere længder.
Så selvfølgelig fik vi også klassikeren på scenen i år, hvor Iana Salenko og Steven McRae med formfuldendt præcision og ild i øjnene udførte den temperamentsfulde pas de deux til perfektion.
Hvilken smuk afslutning på en vidunderlig aften på Sølyst i Klampenborg, og hvor kan man dog bare glæde sig til at opleve VERDENSBALLETTEN 2025 rundt omkring i Danmark.
Og måske ende som lidt småforelsket ballettoman.
Foto: Esben Zøllner Olesen