⭐⭐⭐⭐
”Jeg havde ikke overvejet, at jeg skulle komme til at bløde i en elevator med væg til væg gulvtæppe”
ONDSKABENS ANSIGT er primært en vittig og intelligent ping pong mellem Anders Brink Madsen og Holger Østergaard spærret inde i en elevator, men også en klart formuleret kritik af pengenes magt i samfundet.
Siddende på en marmortrappe foran elevatorerne, indleder dramatikeren Nis-Momme Stockmanns alter ego – i form af Kirstine Hedrup – forestillingen, med en dybfølt forklaring om, hvorfor den tyske dramatiker ønsker at vise kapitalismens onde ansigt. Hun fortsætter med at fungere som voice over, og mens syntetisk lounge music begynder at strømme ud af højtalerne, træder to habitklædte mænd ind på scenen.
De to mænd – Hr blå og Hr sort – fra afdelingen i kælderen, tager den samme elevator, og de skal helt op på toppen, indkaldt til møde af cheferne. Manden i blåt virker lidt usikker, mens manden i sort – der bærer på en attachemappe lænket til hans hånd – virke mere selvsikker. Scenen er sat.
”Har de lavet en fejl?”
Det er Kristi Himmelfartsdag, det er sent på aftenen, og mændene er usikre på hvorfor de mon er indkaldt til hastemøde på chefernes 85. etage, i det våbenfirma de arbejder i. Scenograf Lisbeth Burian har skabt en genial elevator illusion, med videoprojektioner på bagvæggen og en elevator i glas, og det er svært at se om elevatoren er på vej mod himlen eller helvede, når elevatoren med et ryk går i stå mellem to etager, og det selvsikre udtryk på Sorts ansigt ændrer sig radikalt.
Igennem hele forestillingen svinger magtforholdet mellem Blå og Sort i elevatoren, og alt, fra vigtigheden af mødet og deres roller, over hvorfor der mon er politi og demonstranter udenfor bygningen, til hvor vidt Blå må skide i mappen, eller de skal spise papirerne før de falder i myndighedernes hænder – alt bliver heftigt diskuteret til det ender med et blodigt opgør.
”At citere Gandhi i den nuværende situation, svarer til at smøre en sandwich med tun og Nutella”
Anders Brink Madsen og Holger Østergaard er et komikerpar på højde med de allerbedste, og med Kirstine Hedrups skærmpædagogiske kommentarer, er det blodige elevator opgør mellem habitterne i ONDSKABENS ANSIGT lige i øjet. Personligt behøver jeg ikke Nis-Momme Stockmanns forklaringer i englekostume som afslutning, jeg synes den vilde dialog og det fine spil mellem de to sagtens kan stå selv, men dramatikeren har noget han vil have ud, og sådan er det blevet.
ONDSKABENS ANSIGT er vittig, intelligent, og ikke mindst blodig humor.
Foto: Montgomery