⭐⭐⭐⭐⭐
” You are on your way home when you die.”
Fjerne skrig høres allerede mens man venter udenfor Kapellet, og der er ikke mange trøstende smil at hente hos Sydhavn Teaters gatekeeper, der lukker dig ind – præcis 7 minutter efter gæsten før dig.
Den tysk/slovenske operainstruktør Marco Štorman har iscenesat MAN ON THE MOON i samarbejde med Sydhavn Teaters Mille Maria Dalsgaard, og har i Østre Kapel givet Béla Bártoks opera Bluebeards Castle fra 1911 en overhaling af de helt store. Det er som de selv siger, en association over Bártoks opera, og i samarbejdet med Glad Teater har Štorman og Dalsgaard fundet en helt unik måde at videregive den skræmmende skæbnefortælling om død, kærlighed og karma.
I MAN ON THE MOON møder du kun skuespillere med funktionsvariationer, og da det er en 1:1 forestilling, er du som publikummer konstant i øjenkontakt med de performende aktører. Det greb lader publikum træde ind i en verden der for mange er ubetrådt jord, og giver et ekstra lag hvor du mærker skuespillernes nærvær ret intenst, på en måde der fortæller både deres historie og din egen.
”Help me”
Scenograf Steffen Aarfing har transformeret Østre Kapel til ukendelighed, og da man med sindrige skydedøre bliver lukket fra sted til sted, er det praktisk talt umuligt at orientere sig på vejen gennem de syv rum. Og det er endnu et af de store plusser ved forestillingen, der med Aarfings sans for finesser har ladet væggene være så tynde, at både svage lyde fra fortiden (rummet hvor du har været) og lyde fra fremtiden (hvor du skal hen) sniger sig ind på dig, mens du forsøger på at koncentrere dig om det sted du er.
Hele fortællingen i MAN ON THE MOON, som kredser om hvad du tager med dig til det næste rige, er proppet med små grundrystende historier, som sammenlagt giver en fortælling der peger mod en bedre verden. Hvis du vil.
” The Dark belongs to me.”
Fra det øjeblik man bevæger sig ind i Østre Kapel, træder man ind i et lydligt sceneunivers der leger med din bevidsthed, og det vilde lydlandskab med nykomponerede sange af Frank Hasselstroem, med sang af både Annisette Koppel, Naja Rosa Koppel og Billie Koppel, holder dig fast i en til tider trancelignende tilstand. Men man er dog ikke hjælpeløs, og selvfølgelig er det immersive element også afhængig af gæsternes egen villighed til deltagelse. Men hvad enten du svarer ærligt på de fnisende pigers spørgsmål og stoler på der kun er vand i den drink du bliver tilbudt, om du hjælper den svært tilskadekomne med hendes båre, om du sætter dig ind i den stumme havfrues pinsler, eller du bare vælger at lytte og kigge på hele den skæbnefortælling der udvikler sig for dine øjne, er op til dig. Du skal nok få en oplevelse extraordinaire.
MAN ON THE MOON er modigt teater for modige mennesker.
Foto: Søren Meisner