⭐⭐⭐⭐⭐
Dansk nationalikonisk litteratur oversat til billeder.
Carlus Padrissa har givet KONGENS FALD et sanseligt scenerum, der som grundpræmis taler til naturen og følelserne. Men også en scenografi der insisterer på det storladne, leger med fysikken, og effektfuldt understøtter teksten i den meget omfangsrige roman af Johannes V. Jensen. Padrissa leger med et kæmpe lys-, lyd-, og video-setup fra Ulrik Gad og Jonas Vest, samt Vibeke Berthelsen og Freja Hyldgaard fra elektrounivers magikerne Vertigo, og resultatet er imponerende. Og med en af Danmarks bedste scenografer, Karin Betz, som kostume designer oveni, har Det Kongelige Skuespil skaffet sig en hub af billedmæssig overflod og sanselighed som er helt oppe og ringe.
Og KONGENS FALD i Skuespilhuset skal helt klart hyldes for det visuelle, for billedet, for den stemning der gør, at vi kan føle Mikkel Thøgersens rejse gennem livet – sideløbende med Kong Christian II, i stedet for blot at følge den.
Johannes V. Jensens roman er for længst udnævnt til mesterværk, nationalt ikon og hovedværk i dansk litteratur, og det er på ingen måde en let opgave at omsætte en murstensroman af den kaliber til scene. Enten må man skære dybt, og dermed vrage noget af teksten (helligbrøde!), eller, som Henrik Szklany har gjort i Carlus Padrissas iscenesættelse, lade en fortællerskikkelse guide os igennem historien om Mikkel Thøgersen, der parallelt med Christian II’s liv, forsøger at finde meningen med tilværelsen. Den form for teater giver en mindre flydende fortælling, og scener der spilles, bliver alt andet lige mere spændende end de begivenheder der blot fortælles. Men valget er truffet, og man er i aldeles godt selskab med Maria Rossing, der som fortælleren bærer os igennem en historie der ind- og udvikles over flere generationer.
Et solidt ensemble af hårdtarbejdende skuespillere, plus et til forestillingen indkaldt kompagni af cirkusartister, giver Johannes V. Jensens karakterer krop og ansigt, hvor specielt Joen Højerslev strålede som Mikkel Thøgersen, og Peter Christoffersen fik os til at forstå Kong Christian II’s vanvittige tanker. Og på siden, i parterre højde, sidder violin virtuosen Adele Madau og sørger for et elektronisk sorgmuntert klangbillede i scenerummet.
Langt det meste af handlingen foregår på scenen, men flere gange bryder skuespillere og artister igennem den fjerde mur, og er ude blandt publikum i salen. Hvilket også er med til at bære fortællerforestillingens præmis, med både følelsen af nærhed, og den fornemmelse af fortællermagi der får ord til at blive virkelighed foran øjnene af os.
Den spanske iscenesætter Carlus Padrissa har skabt et stort værk til Skuespilhuset, hvor han har formået at oversætte et hovedværk i dansk litteratur til billeder. Og det er ikke så dumt endda.
Foto: Miklos Szabo