⭐⭐⭐⭐⭐
”Jeg skal ikke have noget med nogen skæbne at gøre”
Våd natur og århundredgamle troldetræer, samt solide travesko og håbet om godt vejr, er altid en del af et besøg i Ulvedalene i Dyrehaven, og når Det Kongelige Teater spiller deres eventyrlige forestillinger klos op ad den 700 år gamle Ulvedalseg, foran flere tusind mennesker ad gangen, så er den hemmelige gryde midt i Dyrehaven noget helt specielt. I år er det Tolkiens fortælling HOBITTEN som teaterdirektør Kasper Holten selv har iscenesat, og med alle tænkelige forholdsregler i.f.t. den aktuelle Covid19 situation, har teatret igen skabt Ulvedalsmagi.
Historien om Hobitten er kort fortalt en klassisk historie om det gode mod det onde, om fabelvæsener og trolddom, samt historien om at selv en lille hobbit, der helst bare vil drikke sin the og ryge sin pibe i ro, kan udføre heltemodige gerninger hvis han tror på sig selv. Hvis han tror på sin skæbne.
Kasper Leisner som troldmanden Gandalf den vise kommer fra start af tordnende ind i Herredet på sin sorte ganger, og slår et lysende kryds på den agtværdige hobbit Bilbo Sækkers dør. Så er eventyret i gang, og efter dværgene har indfundet sig på Bilbos adresse, er rejseselskabet klar til at tage på en færd der kommer til at ændre den stilfærdige hobbits liv. Hobbitter har store fødder, men er små og snedige, og Bilbo er udset af troldmanden til at være listetyven der skal stjæle dragen Smaugs guld – det guld som dværgene efter mange års hårdt slid i minerne ser som deres.
Kasper Leisner, som i forvejen er over 2 meter, er med den høje troldmandshat, sin lange magiske stav og sin sorte ganger, et ualmindeligt imponerende syn, og størrelsesforskellen mellem ham og Signe Egholm Olsens Bilbo er perfekt til at understrege hvor lille en hobbit er. Gandalf ses kort sagt tydeligt helt op på bageste række i Dyrehaven, og for at den undselige hobbit, de små tætte dværge, alferne, ulvene og troldene også kan ses og opleves af alle, har Det Kongelige Teater fået Ida Maria Ellekilde til at kreere en fantastisk verden af store dukkehoveder, som med dukkeinstruktøren Rolf Søborg Hansens kyndige hjælp får liv af deres respektive skuespillere.
For det er ikke bare en dukkeforestilling for småbørn vi er vidne til. Det er et fornemt hold af skuespillere der får dukkehovederne til at leve, og ligesom Bilbo som sagt bliver spillet af den vildeste Signe Egholm Olsen, så var det Jens Jørn Spottag som den landflygtige dværgekonge Thorin, og Alexander Mayah Larsen som den fjantede dværg Fili, der fik mig til at hoppe i stolene under de store slag. Jeg tror alle der oplever HOBITTEN finder deres egne favoritter at følge, for det er et enormt ensemble der er med i den magiske fortælling.
Og så er der naturligvis Joen Højerslevs Gollum, det slimede væsen der lever dybt inde i det mørke bjerg, og er grunden til at Bilbo Sækker finder den magiske ring. Smeagol, som hans rette navn er, var engang en glad hobbit, men er blevet forvandlet til dette væsen af herskerringen, og scenen hvor Gollum og Bilbo med livet som indsats konkurrerer på gåder, er fantastisk. Gennem dukkerne skinner Joen Højerslev og Signe Egholm Olsens intense spil igennem, helt op til de sidste rækker.
Ild, fyrværkeri, magi og mageløse dukker, HOBITTEN i Ulvedalene har det hele. Og hvordan hele rejseholdet af dværge pludselig flyver, båret af den store ørn, vil jeg ikke afsløre. Tag i Dyrehaven og se det selv.
Foto: Miklos Szabo