HELLIGTREKONGERSAFTEN // Grønnegårds Teatret

⭐⭐⭐⭐⭐

”Og hvad hedder landet så, min ven?”

”Illyrien”

Niels Ellegaard er som narren Feste omdrejningspunktet i HELLIGTREKONGERSAFTEN på Grønnegårds Teatret. Ikke bare fordi han redder den skibbrudne heltinde i land i første scene, men fordi han med Shakespeares forståelse af narrens betydning i samfundet, er den eneste der slipper godt fra at provokere og sige sandheden. Fra start til slut er Ellegaard centrum for udskejelserne i Christoffer Berdals flotte iscenesættelse, og Niels Ellegaard er ikke bare forrygende morsom og viis som narren, han er det faste holdepunkt i en forvekslingskomedie, hvor man per definition ikke ved hvem der egentlig er hvem.

Katrine Greis-Rosenthal er pragtfuld som den skibbrudne Viola, der forklædt som mand bliver omdrejningspunktet i en klassisk Shakespearesk forvekslings- og kærlighedsaffære, hvor forelskelser aldrig er gengældte, og personerne sjældent er dem de giver sig ud for at være. Og når instruktøren så er den altid nyskabende Christoffer Berdal, så ved vi godt at intet er givet, og alt kan forventes.

Berdals HELLIGTREKONGERSAFTEN spilles i en enkel, men overvældende flot og effektiv scenografi af Peter Schultz i den grønne have, hvor scenografien med sin bølgende udformning minder om en skateboard rampe, hvor Shakespeares mange karakterer med centrifugalkraftens hjælp kan løbe ud i den ene side, mens andre er på vej ind på scenen fra modsatte side.

På Grønnegårds Teatret er Troels Lyby den forelskede hertug Orsino, der ikke kan tænke på andet end grevinde Olivia (Julie Agnete Vang), som omvendt ikke vil have noget med ham at gøre. Til gengæld er den skibbrudne Viola, der nu udgiver sig som tjeneren Cesario, vildt forelsket i Orsino, og da grevinde Olivia forelsker sig i Cesario, er forvirringen komplet. Et typisk trekantsdrama fra Shakespeares side, som i HELLIGTREKONGERSAFTEN bliver fulgt til dørs af utallige intriger og snedige planer, præcis som man forventer. Ikke mindst med skønne Ann Eleonora Jørgensen, som på fremragende vis fremhæver de værste sider i hushovmesterinden Malvolias selvglade og snerpede ego.

Jeg kender alle springene

Og jeg springer på alle jeg kender

Niels Brunses upåklageligt oversatte Shakespeare tekst er frisk som altid, og ordspillene blomstrede i sommeraftenens skumring på premieren, hvor specielt Asbjørn Krogh Nissens festglade Hr Tobias Hikke og Anton Hjejles Hr Andreas Blegnæb kompletterede hinanden i ordspil og smædeord.

Asbjørn Krogh Nissen sprudler som Hr Tobias Hikke i sit grønne alfonskostume med tung guldkæde om halsen, plateausko og bule i bukserne. Det er designeren Nicholas Nybro der står for den kaskade af farver og former der indhyller skuespillerne i HELLIGTREKONGERSAFTEN, og Nybro er præcis lige så flabet i sit udtryk, som da han i 2016 lod Ghita Nørby gå til bal hos Dronningen, i en blodrød, og mildest talt voluminøs kreation. Nybro – der arbejder i krydsfeltet mellem kunst og design – har overlæsset alle karaktererne i Illyrien med taft, blonder og hatte, for slet ikke at snakke om hans specialdesignede Illyrien-buks, en hybrid mellem ride-, harems-, og klassiske herrebukser med læg. Og sammen med Peter Schultz’ tegneserieagtige skateboardscenografi, skaber Nicholas Nybros Balkan-inspirerede kostumer præcis det storslåede scenebillede, som er nødvendigt for at løfte Christoffer Berdals fremragende queerversion af Shakespeares forvekslingskomedie ind i vores tid.

Nu laver jeg os en kande varm vin med sukker. Det er alt for sent til at gå i seng.

Velkommen til Illyrien.

Foto: Bjarne Stæhr

SE MERE