⭐⭐⭐⭐
”Du er kun liderlig, fordi du er den der bestemmer hvornår du skal stoppe”
Det er Malik Grosos der er den liderlige mand, men kært barn har mange navne, og Maria Carmen Lindegaards mindst lige så liderlige, lilla og leopardplettede Ph.d.-studerende Najwa, har helt klart både overhånden og serveretten, da hun en dag render ind i den lidt sagtmodige, men meget kvinde-interesserede mand – herefter kaldet FEMINISTEN. Det er som sagt Malik Grosos der er den feministiske mand vi taler om, og det er hans udvikling og historie vi følger i den spanske forfatter Iván Repilas vilde tour de force, hvor manden, der begynder med at undersøge hvad det der feminisme egentlig er, og udvikler sig til fuldtonet feminist, ender midt i en borgerkrig hvor blodet flyder om kap med stiletterne i gaderne.
Sydhavn Teaters kunstneriske leder Mille Maria Dalsgaard står for både oversættelse, dramatisering og instruktion på P44 – teatrets performance hub, hvor Iván Repilas tekst bliver iscenesat som en hæsblæsende leopardplettet revolutionsberetning. Nu kunne man (jeg) let forledes til at tro, at den markante stemme fra Sydhavnen ville bruge muligheden til at kaste et female gaze på feminismens udfordringer i 2021, og en eller flere kvinder dermed ville spille hovedrollen i et teaterstykke om feminisme. Men nej, Dalsgaard iscenesætter FEMINISTEN tro mod Iván Repilas forlæg, og lader manden være udgangspunktet, omdrejningspunktet, den proaktive – og kvinden/kvinderne, må således nøjes med deres typiske rolle i dramaer, de reaktive.
Sådan ser det i hvert fald ud i den overordnede fortælling om FEMINISTEN, og sådan lægger Dalsgaards performance også ud.
”Er du klar i roen, bitch?”
Men så tager fanden ved de to karakterer, og i en blanding af skuespil og talkshow i lak, læder og sylespidse stiletter, får vi historien om den måske nedrige, måske heltemodige, men helt sikkert udspekulerede feminist, der gennem en revolutionær bevægelse vil fyre så godt op under kvinderne, at de bliver nødt til at reagere, og omvælte det patriarkalske samfund.
I Nanna Karina Schleimanns underspillede rå lyddesign bliver vi i tæt på to timer pryglet med Repilas sindrige tekst, i Mille Maria Dalsgaards aldeles kompetente oversættelse og dramatisering, hvor blodet flyder til revolutionens ære, mens våbnene i forestillingen er kæmpedildoer, lilla stiletter og projicerede tegninger og udråb der sætter streg under den overraskende handlings alvor. Og det er stort af Sydhavn Teater at binde an med en ny stemme, og lægge ud med en fuldbyrdet fortolkning af Iván Repilas tekst, men spørgsmålet er, om man ikke med fordel kunne have gjort det forbudte – at skære teksten til, så den størrelsesmæssigt passede bedre til både format og cast. Men når det er sagt, så har drama og performance freaks, samt alle politisk interesserede – ikke mindst feminister – noget at se frem til på Sydhavn Teater.
La revolución llama – viva la feminista!
Foto: Lars Grunwald