⭐⭐⭐⭐⭐
”Du ligner den ånd, du forstår”
Djævelsk pasodoble på Republique.
Når du byder både Søren Sætter-Lassen og Olaf Johannesen op til dans, så kan det ikke ende med andet end torden og lynild. Og præcis som i dansen pasodoble, hvor tyrefægteren og kappen bliver et, smelter Johannesen og Sætter-Lassen sammen i en djævelsk dans i Teater Republiques FAUST.
I en klassisk Bente Lykke Møller scenografi, hvor alle elementer er tvunget ud i periferien, men stadig virker voldsomt effektfuldt i deres rammeskabende tilstedeværelse, sætter instruktør Staffan Valdemar Holm Goethes FAUST i scene, præcis som den dobbeltbundede kuffert af begær og bedrag som den tyske filosof og forfatter har skabt.
Og ja, der er andre på scenen, og det er bestemt godkendte præstationer af både Anne Sofie Wanstrup og Joen Højerslev som djævlens håndlangere, samt ikke mindst Siw Ulrikke Maibom som det 14årige offer for Fausts begær og overgreb. Men i Staffan Valdemar Holms FAUST er de kun en mur som Søren Sætter-Lassen og Olaf Johannesen spiller bold op ad.
Forestillingen er et stort sort univers, men flere voldsomme breaks fra det dunkle opstår når Faust for alvor slår sig løs, og han med Djævlens hjælp kaster sig ud i sin ny erobrede verden af lys og farver – illustreret som sønderrivende popmusik og farvede lyskegler ud over hele salen. Men sort er Djævlens farve, og et sort univers er hvad Staffan Valdemar Holms FAUST er skabt af.
Søren Sætter-Lassens røde negle matcher djævlens øjne, og Olaf Johannesens ynkværdige Gollum-sammenkrøbne væsen skriger på forståelse, så i det øjeblik Djævlen møder Faust for første gang, er deres skæbne beseglet, og pasodoblen kan begynde.
FAUST på Republique er dobbelt op på alt det onde. Husk dit mundbind.
Foto: Karoline Lieberkind