⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“Hør Monsør, det regner! Vil Monsør ikke have kappen på?”
Jeg ved det godt. Der er mange der har sagt det til mig, og jeg burde have gjort det.
Jeg burde have taget en drosche til Aarhus da ERASMUS MONTANUS spillede i smilets by i 2017, så jeg allerede dengang havde oplevet, hvorfor Sort/Hvid og Aarhus Teaters fantastiske produktion ryddede bordet ved Reumert uddelingerne samme år. Men bedre sent end aldrig, og nu er den i København, så nu har jeg set den i det smukt restaurerede Østre Gasværk. Og jeg må bare lægge mig ned.
Alle kloge ord er jo allerede sagt om dette hvidkalkede modelteater på højeste plan, og alle lovprisninger er allerede taget i brug, så jeg vil gøre det kort. Christian Lollikes nyfortolkning af Ludvig Holbergs ERASMUS MONTANUS er simpelthen oustanding. Fortællingen om danskhed, snobberi og provins, er med skuespillere fra øverste hylde, der som papfigurer lader sig flytte rundt imellem modelteaterkulisser af karton, og som gennemført modelteater gimmick, lader sig instruere til kun at tale, kramme, slå og kigge ud i publikumsrummet, som endimensionelle dukker på en pind.
”Og panis knasis er jo knækbrød!”
At se Lars Brygmann som den løgnagtige degn, der lader landsbyen på bjerget tro han er en lærd mand der taler flydende latin, er vidunderligt. Og Adreas Jebro som den hyper selvglade Rasmus Berg – nu Erasmus Montanus – der ikke længere vil være dus med sin familie, er simpelthen så intelligent overgearet i sit spil at man må overgive sig.
Fremhæves skal også Bjarne Henriksen, som den stowte svigerfar in spe, der aflyser datterens bryllup med den tilbagevendte bysøn, fordi Erasmus ikke vil indrømme at jorden er flad. Og ikke mindst Zaki Youssef, der som den enfoldige bonde-bror Jakob, ender med at give sin fornemme bror tørt på, før han på sin hvidkalkede Puch Maxi ”suser” ud af billedet med sneglefart (til hjemmelavede motorlyde med munden), mens Montanus står afklædt tilbage. Det billede forbliver i mit sind i meget lang tid.
På samme måde er resten af castet, ligeledes spitzenklasse. Det er et superhomogent ensemble, der med flyvende faner bærer Lollikes Holberg-historie hele vejen hjem.
ERASMUS MONTANUS er på alle måder en fremragende forestilling, og når salmen Altid Frejdig Når Du Går afslutter forestillingen, akkompagneret af trommerytmer fra en pigegarde bestående af rasende borgere der vil i krig, så er ikke et øje tørt.
Foto: Emilia Therese