DEMOKRATI / Teatergrad på Københavns Rådhus

⭐⭐⭐⭐

Demokratiet er nede på teknisk knockout, når Teatergrad svinger kniven på Kbhs Rådhus, og dissekerer vores nationalfølelse og højt besungne demokrati.

På dagen hvor vores store nabo Tyskland slikker sårene efter gårsdagens valg, og hvor det højrenationalistiske parti nu med 100 mandater er det tredjestørste i den tyske Bundestag, er det mildest talt tiltrængt at stille spørgsmålet; om demokratiet virker helt efter hensigten?
Er demokratiet en myte? – eller bare helt til grin? Teatergrad stiller spørgsmål ved hele vores hyggeindstilling til det demokrati som vi allerede tager for givet, og i byrådssalen på Københavns Rådhus er det Rolf HansenSandra Yi SencindiverJacob Teglgaard og Signe Kærup Dahl, samt journalist Torben Sangild, der i små bidder forsøger at give os et samlet billede af det danske demokrati (eller mangel på samme).

Og så må vi publikummer jo hellere tage det alvorligt, for vi bliver adskillige gange under demokrati-cabaret’en spurgt om vores mening om dette og hint, og når den røde eller grønne stemmeseddel er løftet, så fanger bordet. Med forskellige debatemner som udgangspunkt, bliver vi konfronteret med udfordringer i vores hverdag, og måden de evt kunne løses på. Og forestillingen giver os ikke nogen entydige svar – den åbner faktisk bare op for flere spørgsmål.
Instruktør Pelle Nordhøj Kann forsøger at bevare neutraliteten hos spillerne, men som helhed er der ingen tvivl om svaret.

Det er som en John Mogensen sang;

”Der er noget galt i Danmark – Dybbøl Mølle maler helt ad helved´ til.
Bare tegnedrengen er i orden kan man få det som man vil.
Blæse vær´ med andres mening selv om det er dem der står for skud.
Der er noget skævt i toppen, no´et der trænger til at skiftes ud”

Foto Per Morten Abrahamsen

https://www.facebook.com/events/699612486875999/?fref=ts