⭐⭐⭐
Tilman O’Donnell skuffer i benspændets farlige verden.
Corpus’ maskerede dansere – denne gang helt i hvidt – står i mørket og venter. Yderligere to maskerede personer indtager den store lys- og lydpult i midten af lokalet, hvor tilskuerne sidder i en omkransende ring, og Corpus kompagniets bud på dogmegenren skal stå sin prøve.
Benspænd er godt for kunsten. Benspænd, blindfolding og dogmer der sætter regler for udfoldelsen, kan udløse ukendte og uanede mængder af ny kreativitet, som endda i nogle tilfælde kan blive mesterværker. Det har folk som von Trier, Vinterberg og Leth vist os, så det er selvfølgelig prisværdigt når Tim Matiakis og dansekompagniet Corpus kaster sig ud på dybt vand og afprøver om de kan holde sig flydende.
Corpus har delt deres dogmeprojekt op i to, og ladet koreograf Tilman O’Donnell lægge fra land med CORPUS DOGMA #1: ON THE ONE HAND. Jeg har hele tiden været stor tilhænger af ensemblets vedholdende insisteren på det uudgrundelige og ofte svært tilgængelige koreografiske sprog, men jeg forventer også at kompagniet flytter sig, og udvikler nyt. Og det er desværre ikke tilfældet med DOGMA #1, hvor vi i en times tid overværer danserne udtrykke de samme former for indadvendt koreografisk bevægelse, som Corpus efterhånden har taget til sig som varemærke.
Bevares, der er da bestemt fine små mønstre og udtryk hos danserne, der uden den store interaktion bevæger sig spredt i en flok til de to sound masteres maskerede elektrolyde. Marco Herløv Høst er f.eks. en fin historiefortæller, når han indenfor O’Donnells koreografiske retningslinjer viser både dyrisk begær og menneskelig empati i mødet med de andre dansere. Og Hazuki Kojima er præcis lige så smidig og perfekt i sine bevægelser som hun altid er. Og det er netop problemet med DOGMA #1 – vi får præcis det samme udtryk og nøjagtig de samme gimmicks som vi har fået før, og selv om vi på Sceneblog som sagt er store fans af Corpus’ tanker og stil, så misser Tilman O’Donnell og DOGMA #1 chancen for at vise at benspænd og dogmer kan føre til noget stort. Jeg ser frem til CORPUS DOGMA #2 – ON THE OTHER HAND, hvor jeg håber at altid dygtige Tina Tarpgaard tager udfordringen på sig, og tør løfte ensemblet til nye højder.
Foto: PR foto, Det Kongelige Teater
En tanke om “CORPUS DOGMA #1: ON THE ONE HAND // Corpus, A-salen, Det Kongelige Teater”
Der er lukket for kommentarer.