BOYS DON’T CRY // Eventministeriet & Mungo Lab i Skuespilhuset, Det kongelige Teater

 

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

BOYS DON’T CRY – grufuldt god forestilling!

Det er svært at vælge mellem stjerner, hjerter eller tårer, når man skal sætte overskriften på en anbefaling af BOYS DON’T CRY, der var nemlig overvældende mange af alle tre slags tilstede i Det Røde Rum i aftes.

Mungo Parks teaterlaboratorium MUNGO LAB, og Det Kongelige Skuespils ditto EVENTMINISTERIET, har kastet sig ud i et dedikeret og gnistrende godt samarbejde med forestillingen om Brandon Teena, der lever som transkønnet i en lille flække i USA.

Christine Børge er gysende god som Brandon, og hele forestillingens nerve er så intens og spændt til bristepunktet, at man sidder fra start til slut med hjertet i halsen.
Dyb respekt for Rikke Hedeager/EVENTMINISTERIET og Christine Albeck Børge/MUNGO LAB der med samarbejdet sætter nye standarder.
(spiller også på Mungo Park 14-16 april)

Bestemt ikke nogen rar aften – men absolut teater når det er bedst.

pressefoto: Natascha Thiara Rydvald

– her:Eventministeriet Skuespilhuset.