Anmeldelse: US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE // Tim Matiakis & Rachel Tess, KINISI, i HALLEN, Dansehallerne

⭐⭐⭐⭐

Sært, sagde en. Vi går, sagde to, der gik. Wow, sagde de, der blev tilbage.

HALLEN, Dansehallernes store scene, er ubønhørlig i sin monstrøse størrelse, og det er bestemt ikke alt der passer til det rå verdensrum som scenen har vist sig at være, i den forholdsvis korte levetid som Dansehallerne har ligget i Carlsberg Byen. Men koreograferne Rachel Tess og Tim Matiakis har med deres ustyrlige danseinstallation US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE bevidst valgt at lege med afstande, rum, lyde, lys og fornemmelser – og udfordrer dermed også enhver tænkelig væg, relation, eller forbindelse mellem kunstner og beskuer.

For den på samme tid immersive og publikumsinddragende installation – værket – er ikke blot visuelt flydende og grandiost tænkt i samarbejdet med Thomas Zamolos lysdesign og Jacob Bjerregaards svævende ring af lys, værket lever også rent lydmæssigt et bevidst provokerende liv med komponisten Ulrich Ruchlinskis blanding af rock, pop og skrammel, hvor lyden af metalstykker mod hinanden stadig sidder i mig, lang tid efter tæppefald.

Tess & Matiakis – Pas de deux med akk. af Ulrich Ruchlinski.

Der var gentagne bevægelser, løb, posering og tableauer, og en pas de deux blev det også til i den fire timer lange durational, men at den tværæstetiske US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE er skabt i rammerne af Tim Matiakis’ koreografiske laboratorium KINISI kan ikke komme bag på nogen. For netop legemliggørelsen af sensemaking – meningsskabelse – er et omdrejningspunkt hos KINISI, og i det værk som Matiakis nu har skabt sammen med Tess og Ruchlinski, er tomrummet stort – men kun præcis så stort som man selv gør det til, for når man oplever og føler de tre kunstneres væsen i HALLEN, så begynder man uvægerligt at forsøge på at skabe mening med det uregerlige, det ulogiske, det disruptive.

For undertegnede var det Jacob Bjerregaards svævende ring af lys, der med sin Saturn-agtige ring om den cirkulære drejescene skabte en form for tilfredsstillende safe space, der gjorde at jeg – med min muligvis i scenekunstmæssige sammenhænge lidt konservative opfattelse af tid og rum – kunne fornemme en bevidst virkelighed i koreografien, og dermed skabe en mening med det hele.

Tim Matiakis i Henrik Vibskovs strikkede vest.

Men det var bestemt ikke alle der købte ind på værkets præmisser og grænseoverskridende form, og da hverken Rachel Tess, Tim Matiakis eller Ulrich Ruchlinski blev på drejescenen, men blandede sig i adskillige kapitler af den fire timer lange durational med publikum, der lå, sad og stod rundt omkring i den store hal, så var det, at flere måtte give op. Men når man rækker ud, må man også acceptere folks umiddelbare reaktion.  

Og da Dansehallerne i deres introduktion lægger op til at enhver kan opleve værket på egne præmisser, og gå og komme som det passer en bedst, så ville det næsten være naturstridigt hvis alle bare fandt en plads eller en pude, for derefter at sidde stille i fire timer. Det er lige før jeg vil kalde det en fornærmelse, hvis alle bare passivt tager imod, og ikke reagerer på nogen måde, når et værk som US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE præsenteres. For man kan have mange meninger om – og reaktioner på – et værk der provokerer med sin uregerlige form, sin til tider enerverende lydside, samt de inddragende og inviterende kunstnere, der til sidst indbød alle (der havde lyst) til at lægge sig på det roterende dansegulv og tænke over livet, men den værste reaktion ville dog være, hvis alle bare sagde nå!

Flere publikummer har lagt sig på scenen.

Da hele danseforestillingen US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE havde den bevidst rammeløse iscenesættelse, hvor folk kom og gik som de ville, samt sad eller lå som det passede dem, var det her i 2025 næsten uundgåeligt at flere trak mobilen frem for at forevige hvad de oplevede. Så jeg blev inspireret, og nappede derfor så diskret som muligt lidt stemningsbilleder, som jeg  nu – med Dansehallernes velsignelse – bringer her med anmeldelsen. For jeg synes de fortæller lidt om den stemning der herskede i den store hal, og det er ikke altid man kan få det fulde indtryk af stemningen ved de officielle forestillingsbilleder. Og hvis du vil se lidt close up billeder af kunstnerne, skal du bare klikke på linket SE MERE HER OM… nederst på siden.

US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE blev opført i Dansehallerne d. 8.-12. oktober, 2025.

Foto: Sceneblog.dk

SE MERE HER OM KINISIS DANSEFORESTILLING US US / US ELSE / ELSE US / ELSE ELSE I DANSEHALLERNE – HALLEN