⭐⭐⭐⭐⭐⭐
O Scarpia, avanti a Dio!
Hvor er det dog en befrielse, når man ser en klassiker som Puccinis TOSCA blive behandlet som en voksen. Hverken med stedmoderlige krumspring fordi man ikke vil stå ved historiens dilemmaer, eller forkvaklede forsøg på at trække en samtid ned over fortællingen, for at give iscenesættelsen et skær af autenticitet. Men i stedet, som Kasper Holten gør det, at behandle operaen som en voksen ved simpelthen at tage kunstværket alvorligt, og endda tilføje værket yderligere dybde i samarbejde med Philipp Fürhofer og Anja Vang Kragh. Bravo.
Puccinis opera TOSCA, der foregår i Rom i året 1800 under Napoleons felttog mod Italien, er i bund og grund et dramatisk trekantsdrama, hvor politichefen Scarpia misbruger al sin magt for at snuppe den feterede sangerinde Floria Tosca fra hendes kæreste, kunstmaleren Cavaradossi. Og da dramaet udspiller sig i krigstid, snor hele historien sig elegant omkring en politisk affære, hvor både en undsluppen politisk fange og et voldsomt provokerende kirkemaleri spiller ind. Men i bund og grund er det trekantsdramaet der er operaens alfa og omega, og det respekterer Kasper Holten i sin iscenesættelse, hvor han lader dramaet mellem de tre hovedpersoner udfolde sig på alle tænkelige måder.
Men samtidig tilføjer han – sammen med scenografen Philipp Fürhofer – et ekstra lag til forargelsen der vælter ned over Cavaradossis alt for moderne kirkemalerier, samt udnytter Fürhofers eminente malerkundskaber i det vildeste bagtæppe når Cavaradossi til sidst sidder fængslet, og venter på at blive henrettet. Et bagtæppe, hvor levende penselstrøg giver himlen over Rom liv, og morgensolens farver følger dramaet i fængslet. Det er intet mindre end genialt udført af Philipp Fürhofer.
Kasper Holten formår dog også at skærpe det magtpolitiske spil, hvor spørgsmålet om hvordan kunsten og magten kolliderer, og/eller udnytter hinanden, hele tiden spøger i baggrunden. Men intet der intervenerer eller spiller Puccini af banen – Holten deler bare pointer med sit publikum, mens Daniele Squeo sikkert svinger dirigentstokken i spidsen for Det Kongelige Kapel, der igen igen er formfuldendt velspillende i orkestergraven, og håndterer Puccinis medrivende og følelsesladede melodier med udsøgt finesse.
Og når Anja Vang Kragh så endda har kreeret både dramatisk fortællende og elegante kostumer, hvor f.eks den modbydelige politichef Scarpia er helt i hvidt – heltens farve – så er der stort set intet der ikke spiller til max i Holtens iscenesættelse. En forestilling der også gør dygtigt brug af Operaens store scenes formidable teknik og elevatorfunktion.
Til premieren i Operaen var det Matteo Lippi og Johan Reuter der sang hhv Mario Cavaradossi og politichefen Scarpia, og ud over at de to fantastiske sangere jo havde et lignende fremragende sammenspil i MASKEBALLET på samme scene i 2022, så er det en fryd at se hvordan både samspil og iscenesat modspil blev eksekveret præcist og med al den volumen de to dramatiske roller kræver.
Men der er kun en sand hovedperson i Puccinis opera, hvor alting drejer sig om den iltre, jaloux og handlekraftige Floria Tosca, så det er naturligvis alfa og omega, hvem der synger det krævende parti. Og der er ingen slinger i valsen i Holtens iscenesættelse, hvor Francesca Tiburzi var vidunderligt handlekraftig i både spil og stemme til premieren. Og da hun alternerer med den ligeledes handlekraftige sopran, kroaten Marigona Qerkezi – som jeg sidste år oplevede som en fænomenal Abigaille i NABUCCO på Savonlinna Operafestival – så kan det simpelthen ikke gå galt for denne opsætning af TOSCA.
Kasper Holtens iscenesættelse af Puccinis TOSCA spiller på Store Scene i Operaen, på udvalgte dage i perioden fra d. 31/8 2025 til d. 24/1 2026.
Foto: Miklos Szabo